SPRITTET kvalificeret til CBE 2017
Finalen stod mellem det danske hold SPRITTET og det franske hold Wysix, og her trak danskerne til sidst fra på tredje map og vandt finalen over Wysix.
Kampen startede ud på Overpass, som var SPRITTET's map pick. Det var ellers ret svært at se, da SPRITTET var fuldstændig chanceløse, overfor et brandvarmt fransk mandskab. Ikke mere end tre runder fik danskerne taget hjem på mappet, som altså endte 3-16 til Wysix.
Det gik dog en del bedre for danskerne på Train, trods en tabt pistolrunde på T-siden, og flere runder der gik til Wysix, så fik de overtaget og fik første half sikret 9-6. De fortsatte den gode stime ind i anden half og her fik Wysix kun taget en enkelt runde, før SPRITTET tog den sidste runde til stillingen 16-8.
Så opgøret skulle afgøres på Cobblestone, hvor SPRITTET tidligere i dag havde en tæt kamp mod Refuse. Det blev denne også, med første half som gik til et velspillende Wysix 6-9, men så fik SPRITTET en god start på T-siden og kom hurtigt op på de ni runder også.
Wysix holdte godt fast og kom op på 10-12, før der kom gang i danskerne igen, der absolut ikke ville give den her kamp væk. Stillingen kom op på 14-12 til SPRITTET, før Wysix fik en lille fod inden for døren, men det var altså ikke nok og kampen blev lukket 16-13 til SPRITTET.
1. SPRITTET (dfen, s0mmer, aNdkilde, MithRiL, Bubski) - €1000 + 5x billetter til CBE 2017
2. Wysix (Gats-Hohen, ZywOo, waneG, WALLAX, nonick) - Plads i CBE closed qualifier
SPRITTET løber altså afsted med de 1000 euro, svarende til cirka 7.500 kroner og ikke mindst fem billetter til Cross Border Esport 2017 i Sønderborg. Wysix må forsøge sig igen, da de har fået en plads i den lukkede kvalfikation, der starter på tirsdag den 1. august.