POWER Liga-finalerne skydes i gang
00D : 11T : 22M : 07S

AMD teaser ny Radeon-generation med Radeon RX 480

Nu gider AMD ikke høre mere på alt den snak om Nvidias GeForce GTX 10-serie. Som respons løfter de lidt på sløret for den kommende Radeon 400-generation.

AMD har for længst opgivet at konkurrere mod Intel på markedet for high-end processorer til blandt andet gaming. Det samme gør sig efterhånden gældende på grafikkortmarkedet. Nvidia har tradition for at lancere nye Geforce-serier med dyre high-end grafikkort først, mens AMD fokuserer mere på middelklassemarkedet.

Det samme ser vi i dagens lancering af det første Polaris-baserede Radeon-grafikkort, som tager springet fra 28 nm til 14nm FinFET. Bemærk, det er 12,5 % mindre end Nvidias nye 16 nm Pascal-chips. AMD's nye kort burde derfor have en endnu bedre strømeffektivitet, men det lader umiddelbart ikke til at være tilfældet.

Radeon RX 480, som det første og indtil videre eneste Polaris-baserede grafikkort er døbt, kommer med 2304 Stream-processors, en boost-clockhastighed på 1,08 GHz og 4-8 GB GDDR5-ram. Det vil tilmed typisk ikke bruge mere end 150 Watt. Det eksisterende Radeon R9 390-kort kører til sammenligning med 1,00 GHz og 5 Gbps GDDR5-ram, men det bruger op til 275 W. Mens RX 480 kan udregne op til 5 TFLOP's kan R9 390 presses op på 5,1 TFLOP's, så de to GPU'er ligger tæt op ad hinanden i performance, men det imponerende er, at RX 480 kan præstere dette på omkring 45 % mindre juice!

Ud over HDMI 2.0a og DisplayPort 1.3-support, er RX 480 det første grafikkort med understøttelse af DisplayPort 1.4 med HDR. Det er også bedre optimeret til 4K h.265-encoding/decoding. AMD har naturligvis også fokus på Virtual Reality, RX 480 er derfor det til dato billigste og et af de mest strømeffektive VR Premium-kort. Det skal dog siges, at GeForce GTX 1070 kører med samme 150 W TDP, og GTX 1070 skulle gerne levere en noget højere performance end AMD-kortet.

Det er dog ikke fair at sammenligne de to kort, for med et forventet prisskilt på 3.300 – 4.000 DKK for GeForce GTX 1070, er AMD Radeon RX 480 i langt højere grad tiltænkt som et VR-ready kort til masserne til kun $199 ~ 1.800 kr. Kortet bliver tilgængeligt den 29. juni 2016, men mon ikke AMD har lanceret flere kort i Radeon 400-serien inden da?

 

Kilde: AnandTech

#1(Med 0 svar)
1. juni 2016 kl. 22:05
MENIX
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Jeg glæder mig til at se nogle reviews - specielt når kortet er i en så billig prisklasse, kontra highend GeForce.

Altid godt med lidt konkurrence!
#2(Med 0 svar)
1. juni 2016 kl. 22:08
FuS
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Så må vi se hvad folk hælder mest til:D
#3(Med 0 svar)
1. juni 2016 kl. 22:10
RUPPERT
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Lyder som en god deal. :o
#4(Med 2 svar)
1. juni 2016 kl. 22:11
DMGZ
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Jeg vil altid hælde mig mest til Nvidia :)
#8(Med 1 svar)
2. juni 2016 kl. 13:05
Anthrax
Du er da så kedelig! :D Rigtige gamere spiller på AMD. ;)
#10(Med 0 svar)
2. juni 2016 kl. 15:00
DMGZ
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Den statement er så meget 2007/2008 :D
#5(Med 0 svar)
1. juni 2016 kl. 22:27
Flameblader
Green Team <3
#6(Med 0 svar)
1. juni 2016 kl. 22:39
mjaay
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
hm - virker til at være et rimelig stabilt kort til priseN
#7(Med 0 svar)
1. juni 2016 kl. 23:22
Holztan
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Endelig et grafikkort der lader mig spille CS på højeste settings!
#9(Med 2 svar)
2. juni 2016 kl. 13:38
Redtuzk
Husk at regne custom vandkøling til med i prisen da AMD's kort blivere varmere end solen ;)
#11(Med 1 svar)
2. juni 2016 kl. 20:54
Graversen
Næppe. Det er jo det der er hele pointen med deres nye strømbesparende 14 nm chips! De bruger mindre strøm hvilket er lig mindre varmeudvikling.
#12(Med 0 svar)
3. juni 2016 kl. 09:54
Redtuzk
Jeg vil nu se det før jeg tror det!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.