Overraskelser i POWER LAN kvalifikationen
Imens de fleste udenlandske øjne var rettet imod lørdagens Dreamhack ZOWIE Open kvalifikation, så deltog flere danske hold ved den anden åbne kvalifikation til hovedturneringen ved POWER LAN. Her deltog 30 danske hold i kampen om tre pladser ved den lukkede kvalifikation.
Blandt favoritterne var OnlineRol, Imperial og Eastern Vikings. Men det var dog kun førstnævnte der kunne leve op deres favoritværdighed. OnlineRol slog først Artince og JAHEYSESHEJ, før de i deres sidste kamp slog Imperial i en direkte kamp om en plads ved den lukkede kvalifikation.
I den anden del af upperbracket skulle Eastern Vikings op i mod El Classico i endnu en duel om en plads videre. Her overraskede El Classico med en 2-1 sejr, hvilket sikrede dem en plads videre. Men det blev hverken Eastern Vikings eller Imperial der tog den sidsteplads i lowerbracket.
Det blev i stedet Hydras eSport der tog den sidste plads efter en sejr i den sidste kamp over JQNTEH$. Dermed er de sidste hold til den lukkede kvalifikation den 4. juni fundet, hvor de i alt otte hold skal kæmpe om to pladser ved den eftertragede turnering til POWER LAN.
De otte hold ved den lukkede kvalifikation er derfor nu:
- Ex-Revival (Bubzki, ?, ?, ?, ?)
- Alpha Gaming (Berry, holzt, Niiko, JUGI, Maziaz)
- FreeTransfer (wezx, HooXi, PnX, Jianolic, AnJ)
- Team GeekUnit.dk (siNde-, zeq, martinwK, vedde, benzo, s1ck)
- Seven11 (xanzir, Tay, exigo, refrezh, TarziiQ)
- OnlineRol (larsen, rtA, quinz, LATINOBOMBEN, domax)
- El Classico (zylon, wusung, lass3, b0RUP, bql, MENIX)
- Hydras eSport (Fredde, Mik0n, dAHL, ziMP, Houdini, rautick)
Tricked og Singularity er allerede kvalificeret sig til hovedturneringen til POWER LAN igennem CS:GO Danmark Ligaen. Derudover har Copenhagen Wolves modtaget en invitation til turneringen. POWER LAN bliver afviklet fra den 26. til den 28. august.