4. august 2016 kl. 16:25
s1mple ny mand i Na'Vi
Natus Vincere har netop annonceret, at Aleksandr "s1mple" Kostyliev tiltræder øjeblikkeligt.
Endelig er det ukrainske stortalents fremtid faldet på plads. Fremover optræder han for det ukrainske powerhouse Natus Vincere, også bedre kendt som Na'Vi.
I Na'Vi erstatter han et af de oprindelige medlemmer og tidligere kaptajn, Danylo "Zeus" Teslenko.
s1mple udtaler på Na'Vi's hjemmeside:
Jeg er virkelig glad for at blive en del af denne store organisation og være en del af mit favorit hold med verdens bedste spillere. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at opnå store mål sammen med holdet.
Denne ændring efterlader Zeus transferfri og Na'Vi med følgende start 5'er.
- Ladislav "GuardiaN" Kovács
- Denis "seized" Kostin
- Egor "flamie" Vasilyev
- Ioann "Edward" Sukhariev
- Aleksandr "s1mple" Kostyliev
- Sergey "starix" Ischuk (coach)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.