POWER blog: Bytte bytte købmand, bootcamp og ESWC

Heroic's MODDII er tilbage med endnu en blog her på Dust2.dk, da han netop er kommet hjem fra Kina. I denne omgang skal vi høre lidt om byttet med Tricked og gla1ves afgang til Astralis. Ikke mindst så skal vi med til bootcamp og ESWC.

Det skulle jo ske på et tidspunkt, og rygterne havde jo floreret på nettet i noget tid. Et par dage efter League of Sharks blev gla1ve solgt til Astralis. Jeg kan forstå hans valg og respektere det, da det har været hans drøm i lang tid. Derudover har de jo et stort brand og de har potentialet til at vende tilbage til toppen de engang var en del af. Dog har vi endnu aldrig tabt til Astralis. 

Det hele startede under turneringen til NPF, så vi havde kort tid til at finde ud af, hvem der skulle udfylde den tomme plads på holdet. Det var faktisk et ret nemt valg, da Niko var det navn alle havde på tungen. Vi købte Niko ud af Tricked, og en ny rejse skulle til at begynde. Vi vidste, at resten af året ville blive hårdt, for der startede der en rejse rundt i verden til fem turneringer, så det er ikke meget pracc, vi når, men vi vil gøre vores bedste for at få de basale ting på plads til den tre dags bootcamp vi lige når inden det hele går løs.

I løbet af november har vi været til ESWC i Frankrig, PGL Minor i Rumænien, Northern Arena i Canada, IEM Oakland i Californien og slutter så af med IGL i Kina. Det er også noget af en omvæltning for Niko, da der fra dag et af i Heroic blev fart over feltet.

Bootcamp

Vi starter som sagt vores bootcamp direkte efter League of Sharks i vores lokaler i hovedstaden. Super fedt sted, men masser af plads, sovepladser og køkken, så ja der bliver lavet mad hver dag, no junk in the trunk til bootcamps. Eller.. Måske bare lidt.

Vi har tre dage til at finde ud af, hvad vi skal gøre med den nye tilføjelse af Niko, som jo er et råt aim talent, der bringer en masse firepower til teamet. Vi vælger, at vi næsten alle får nye pladser på alle maps, da vi jo bliver nødt til at prøve os frem, så vi kan få gavn af hver eneste spillers potentiale. Det vil kræve noget tid, og en masse pracc men en slow starter er bedre end en no starter.

Bootcampen er også en god start på at få vores nye spiller ind i vores sammenhold, og jeg kendte ikke til Niko's personlighed inden, men hold da kæft en nice person. Det er fandme lang tid siden jeg har haft det så sjovt på et team, og hele atmosfæren på holdet er ændret efter Niko's ankomst. Han er så sjov, og fuld af energi, jeg kan sidde og kigge på ham i timevis og bare grine, det er for mit vedkommende en klart forstærkning på holdet, med en gut som Niko der formår at få os alle mere samlet.

ESWC

Det er blevet tid til at vi starter med vores første event som er ESWC i Paris. Vi er kommet i gruppe med LDLC, Overcome samt Bravado, hvor LDLC nok er den sværeste modstander, men vi burde kunne toppe gruppen. Vi starter ud mod Overcome, som faktisk går ret let, da vi lukker kampen 16-1 på overpass. Vi møder i næste kamp LDLC, som netop lige har slået Bravado. Denne gang er det nuke, og hold kæft der sker jo aldrig noget på den rampe, men vi vinder kampen 16-7 og topper dermed gruppen, som giver os en dags pause før vi atter skal spille igen.

Det er blevet tid til, vi skal i ilden igen, og vi møder Fnatic Academy i BO3 single elimination bracket. Hvilket vi faktisk var glade for, for det er et hold, vi burde slå.  Vi starter ud på Train som CT og alt kører fint, og runderne ruller ind til en 12-3 score i første half. Det hele fungerer, og vores 2 aim stars valde og Niko jævner modstanderen med jorden, og vi vinder første map 16-7.  

Vi skifter over på Cobblestone, hvor vi starter CT og opnår kun 6 runder før vi skifter side. Det er virkelig svært at spille mod et hold, hvor folk bare render rundt og aimer, plus vi roder lidt rundt i vores opsætning, så vi bliver faktisk udspillet 8-16, og taber også sidste map Mirage 10-16, hvilket var en stor skuffelse for os, og vi kan godt mærke, at der skal nogle flere ændringer til, før vi kan holde nye aim teams på afstand.

Det var bare ikke godt nok, men alle bliver jo slået en gang imellem, så udnyt chancen for at lære af det og vend tilbage endnu stærkere. Vi skal nok nå det før eller siden, vi skal bare lige have alle brikker på plads for at puslespillet kan gå op.

Under eventet får vi faktisk et ret godt forhold til Tricked gutterne, og vi er også ude og spise og hygge med dem et par gange. Man må jo holde sammen os danskere!

Hvad er den bedste kur mod sorg og skuffelse, alkohol selvfølgelig. Valde og jeg vælger at tage over til Epsilons hotel for at party uartig videre med dem i byen. Det var faktisk skønt at få snakket lidt svensk igen og at se min bedste ven fra sverige Barbarr. Natten slutter med lidt svensk opkast, men ikke fra mr. Moddii, for hvornår lærer folk, at man ikke skal udfordre mig til shots drukleg. Tager gerne en udfordring, hvis der er nogen, der tør!

Funny moments

Det er snart tid til, at vi skal videre til næste event som er i Rumænien. Vi har aftalt at mødes i lobbyen klokken 5 om morgenen, hvor vores taxi holder og venter på at køre os til lufthavnen. 10 minutter inden kommer Niko ud af en taxi, da han har været til afterparty. Man ser tydeligt, at han er stiv og husker den glæde i hans ansigt, da han så mig på den anden side af glasruden i svingdøren til hotellet. Niko stormer mod mig, men jeg er åbenbart den eneste af os to, der har lagt mærke til at der er en glasrude for den smasker Niko sit fjæs direkte ind i. Jeg er seriøst vild med den gut!

Vi er alle samlet i en taxa og har ca. kørt i 30 minutter mod lufthavnen. Da taxachaufførens telefon pludselig ringer. En damestemme høres i den anden ende “Mr Pfeiffer have you forgot luggage, Mr Pfeiffer you forgot your bag?" Det er selvfølglig Snappi hun hentyder til, og vi alle kigger hen på ham, mens han krammer sin taske, han har i skødet. “Nej, har jeg ikke” siger han, men damen insisterer “Are you sure Mr. Pfeiffer, we got a suitcase here”. Pludselig ser jeg Snappis øjne blive store og ved bare, han har indset at han har glemt sin rejsekuffert. Jeg kan mærke, Friis tager sig til hovedet, da vi allerede er forsinket i forvejen, og nu skal køre 30 minutter tilbage igen for at hente tasken. Vi når til hotellet, og jeg er ved at dø af grin indeni, da jeg ser snappi komme rullende ud af hotellet med hans rejsekuffert “sry boys”. Vi når flyet så ingen ko på isen der...

Forrige POWER Blogs kan findes i kolonnen til højre her for.