POWER ranking: Singularity taber terræn; Flames styrtdykker
I årets første sommermåned skal vi selvfølgelig have en frisk top 10, og den har vi klar til jer nu. Eftersom listen er opdateret ganske nyligt, grundet Copenhagen Games, er der selvfølgelig ikke de store ændringer, men der er kamp om pladserne både i midten og i bunden.
Den matematiske oversigt med startfemmere findes her, og den kan til enhver tid tilgåes fra menuen på Dust2.dk. Ønskes adgang via mobiltelefonen skal du blot tilte din telefon, så fremkommer den.
Og nu til det vi alle venter på; den officielle danske CS:GO POWER top 10 liste, og igen har vi boblerne med først, som er de hold, der kraftigt appelerer til en plads.
Boblerne
- Quantaya
- ren$eriet
- Forcebuy
- Alpha
Top 10
10. Copenhagen Flames - 84,2 point (-43,3)
Det har været en turbulent måned for Copenhagen Flames, da de nu står tilbage med tre officielle spillere. Til DM var de blandt de første hold, som sikrede sig en plads ved finalerne, men da de ankom til eventet, tabte de deres første kamp og røg ud. Til Copenhagen Games slukkede iGame drømmen om en plads i Main, og Flames tog derefter hjem. Sidst på måneden deltog de i eOddset Masters #9, hvor Alpha slog dem ud i semifinalen.
Officiel startfemmer:
- doktizh
- refrezh
- Andkilde
- quinz (try)
- LATINOBOMBEN (try)
Nævneværdigt resultat: Slog North Acd. i Dust2 Masters IWDK.
Optur: Lidt Onlinerol attitude skader aldrig.
Nedtur: Havde Neon ret?
9. InTheM1x - 87,2 point (-10,3)
Trods ex-Ambush’ korte levetid har de allerede formået at lave nogle fornuftige resultater, blandt andet til Copenhagen Games. Her de kom videre til playoffs, hvor de vandt den afgørende kamp mod Alpha, som også blev den afgørende for pladsen i Dust2 top 10 placeringen. Holdet mister en spiller i form af LATINOBOMBEN, da han tog chancen for at spille med Copenhagen Flames. Holdet deltog også i ESL One Cologne kvalifikationen og kom også videre til andendagen og vandt her overraskende over LDLC, men måtte se sig slået ud i den efterfølgende kamp imod GreyFaceNoSpace. Kort tid efter valgte spillerne dog ikke at forlænge med Ambush og står derfor nu uden en organisation.
Officiel startfemmer:
- tmL
- HooXi
- s0mmer
- PnX
- Remoy (try)
Nævneværdigt resultat: Vinder over LDLC i ESL One Cologne kvalfikationen.
Optur: Råber modstanderne ud af hallen.
Nedtur: Mangler nu Ambush ejer Zouheir til at passe på dem når de gør det.
8. eFuture - 195 point (-37,5)
Det kinesiske ejede hold har haft lidt problemer med at finde det rette lineup og har brugt måneden på at teste forskellige spillere af. Først så vi mertz og acoR ryge til fordel for NaToSaphiX og Percy. Sidstnævnte spillede dog kun med til CPH Games og er efterfølgende udskiftet med Basso, der er med på en prøve. De deltog også i Dust2.dk eOddset Masters IWDK, hvor de slog Quantaya og sonOFF og kom videre til playoffs. Her kunne de dog ikke stå distancen imod North Academy og endte på en 3.-4. plads. Holdet deltog i begge ESL One Cologne og den første Minor kvalifikation, dog uden nævneværdigt resultat.
Officiel startfemmer:
- SandeN
- rezex
- sycrone
- Basso (try)
- NaToSaphiX (try)
Nævneværdigt resultat: 9.-12. plads til CPH Games
Optur: Giver aldrig op.
Nedtur: Hvad startede som et eventyr, ligner nu mere et mareridt.
7. Fragsters - 260 point (-70)
Ud over deltagelsen og sejren ved Danmarksmesterskabet har Fragsters-lejren været på påskeferie. De viste dog sindssygt godt spil i DM. Dermed virker det til, at de har fundet opskriften på den fremtidige Fragsters spillestil.
*Opdateret.
Officiel startfemmer:
- stavn
- dragonfly
- torben
- fr0slev
- rtA
Nævneværdigt resultat: Vandt Danmarksmesterskabet i CS:GO.
Optur: Forsvarende danske mestre.
Nedtur: Peakede de en turnering for tidligt?
6. North Academy - 395,5 point (+57,5)
North Academy så dagens lys i april, da de fem talentfulde spillere kort før Copenhagen Games blev præsenteret som Norths akademihold. De lagde ud med en fin præstation til eventet, da de slog LDLC ud i gruppespillet og endte på en delt 5.-8. plads. Siden da er det gået stærkt for LOMMEs hold, da de vandt eOddset Masters #9, mens de kvalificerede sig til den lukkede Minor kvalifikation ved at slå blandt andre dignitas.
Officiel startfemmer:
- glace
- lomme
- gade
- mertz
- acor
Nævneværdigt resultat: Kvalificeret til den lukkede Minor kvalifikation.
Optur: Vandt Dust2.dk Masters på scenen.
Nedtur: Fribilletter til Parken.
5. Singularity - 470,5 point (-24,5)
Singularity har haft en vanvittig april måned. Inden DM og Copenhagen Games stod den primært på CEVO Main og ESEA Open, og til DM hev de en andenplads hjem. Måneden kulminerede dog to dage senere, da de helt sensationelt vandt Copenhagen Games foran et stort dansk publikum. Derudover har de vundet ESEA Open, mens de tabte til PENTA i kvalifikationen til Minoren.
Officiel startfemmer:
- Console
- Lukki
- Ryxxo
- Inzta
- AnJ
Nævneværdigt resultat: Vinder af Copenhagen Games.
Optur: Singularity er hurtigere til at opdatere om deres placering end dust2.dk
Nedtur: Holdejer Atle har nakket Martins oddsetkupon!
4. Tricked - 477,3 point (-10,2)
Tricked har igen haft en travl måned, hvor det blev til hele 43 maps på HLTV.org, så danskerne ligger ikke på den lade side. De startede måneden ud med at være millimeter fra at kvalificere sig til DreamHack Open Tours, mens de hev en førsteplads hjem i Operation: Kinguin #4. Senere blev det så tid til DM og CPH Games, hvor de fik en 3.-4. plads i begge turneringer, hvilket var noget skuffende i DM, hvor Tricked var store favoritter. Derudover blev det til en andenplads i ESEA Main og dermed oprykning til Premier, mens de desværre tabte i Minor kvalifikationen til PENTA.
Officiel startfemmer:
- Hunden
- Friis
- AcilioN
- es3tag
- b0RUP
Nævneværdigt resultat: Mange 3.-4. pladser.
Optur: Heroic har ikke nuppet en spiller i denne måned.
Nedtur: Altid lige ved og næsten, men stadig så langt fra.
3. Heroic - 720 point (+9)
Heroic har haft en godkendt april måned, da både Le Fix og eOddset blev landet som sponsorer, mens det nye logo i den grad giver holdet mere stil. Udover dette har de spillet seks kampe i ESL Pro League, hvoraf tre af dem blev vundet. Det giver dem en plads som nummer 11, og de har virkelig brug for et par sejre i de fire sidste kampe, hvis de vil undgå relegation-kampene. I Austin viste danskerne også godkendt spil, da det blev til en delt 3.-4. plads, men de slog ikke for alvor igennem.
Officiel startfemmer:
- niko
- Snappi
- valde
- MODDII
- JUGi
Nævneværdigt resultat: 3.-4. plads til DreamHack Open Austin.
Optur: Lillebror viser tænder med den nye lineup.
Nedtur: Deres nye t-shirts ligner Fragsters’ logo.
2. North - 900 point (-)
North lagde ud med at deltage i SL i-League StarSeries Finals i Kiev, hvor de flot spillede sig gennem Swiss formatet med en 3-1 score. I kvartfinalen stod den så på HellRaisers, men her skuffede danskerne og tabte. Online er det dog gået noget bedre, da North har spillet sammenlagt ti kampe i ESL Pro League i april, hvoraf syv endte med en sejr, og derfor indtager de lige nu en sikker førsteplads i ligaen, hvor kun mousesports kan nå at hente dem.
Officiel startfemmer:
- MSL
- aizy
- k0nfig
- cajunb
- Magisk
Nævneværdigt resultat: Sikret top 2 i ESL Pro League
Optur: Ligger lunt i svinget til et godt resultat i IEM Sydney
Nedtur: Medmindre de bliver spist af edderkopper først
1. Astralis - 1000 point (-)
Astralis er verdens bedste hold, og derfor er de selvfølgelig også Danmarks bedste. De startede april ud med at blive nummer to i Kiev ved SL i-League StarSeries Finals, hvor FaZe blev for stor en mundfuld i finalen. Derudover har de spillet fint i både ECS S3 og ESL Pro League S5, hvor de indtager henholdsvis en første- og fjerdeplads, så de ligger lunt i svinget til LAN-finalerne i begge turneringer.
Officiel startfemmer:
- gla1ve
- Kjaerbye
- Xyp9x
- dupreeh
- device
Nævneværdigt resultat: Andenplads til StarSeries i Kiev.
Optur: Stadig nummer 1 i verden.
Nedtur: Audi er væk; de må tage bussen igen.