North slår FaZe; Astralis tæsker NiP
De to danske mandskaber i Royal Arena, Astralis og North, har leveret flot CS i de to første runder. På trods af at North ikke vandt deres kamp, så tog de revanche i anden runde, da de sammen med SK Gaming og Astralis sikrede sig en sejr.
North kom godt fra start i deres opgør imod FaZe på Train med en føring på 4-0. Men her begyndte FaZe's stjerner så at folde sig ud, og resten af løvernes CT-side blev rimelig tæt, hvilket endte med en føring til FaZe på 8-7 efter Norths CT-side.
En vunden pistolrunde af FaZe gav dem en føring på 11-7, men så begyndte North at tage fat. Tre vundne runder i træk efterfulgt af en runde til hvert hold betød, at FaZe's økonomi var ødelagt. North formåede ved stillingen 13-12 til FaZe, at ødelægge deres modstanderes økonomi igen, og banen var lagt for at løverne til sidst kunne vinde kampen med 16-13.
Efter en lussing i det første opgør var det et helt andet SK Gaming mandskab der spillede imod G2 Esports. Mappet var Cobblestone, og her dominerede sydamerikanerne deres T-side, som de vandt med hele 13-2.
Franskmændene gav dog ikke op, og fik hurtigt vundet de første fem runder på deres T-side. Efter et par runder frem og tilbage kunne SK Gaming dog tage sejren med cifrene 16-8.
Astralis fortsatte deres forbløffende stime på Overpass imod Ninjas in Pyjamas, hvor især dennis og Dupreeh skød danskerne på en føring på hele 7-0 som CT. Det momentum formåede Astralis at holde hele deres CT-side igennem, og var foran med hele 15-0 ved sideskiftet.
Kun en flot pistolrunde af f0rest ødelagde Astralis chancer for at ægge NiP, hvilket satte lidt gang i ninjaernes mølle. Danskerne var dog hele tiden en runde fra sejren, og ved 15-5 til Astralis kunne NiP ikke holde det danske mandskab ude af A-site, hvilket gav Astralis sejren på 16-5.
Dermed er stillingen efter de to første runder således:
Det var de sidste kampe der blev spillet uden de officielle streams. Nu er der pause indtil klokken 14:00, hvor tredje runde spilles foran tilskuerne, der allerede vælter ind imod arenaen i København.