HooXi svarer igen: "Det virker som en dårlig undskyldning"
I går kom det frem, at AnJ ikke er en del af Free Transfer mere, og i samme ombæring offentliggjorde begge parter, at han derfor ikke kommer med dem til CBE 2018, der starter på fredag.
Det var dog oprindeligt meningen, at AnJ skulle have spillet CBE sammen med hans nu tidligere hold for derefter at forlade dem. Den plan blev ifølge AnJ droppet, da Free Transfer ikke ønskede at bruge denne uge på at pracce.
Nu tager Free Transfers caller, HooXi, bladet fra munden, da han og resten af holdet ikke er enige i AnJs udlægning. Det fortæller HooXi til Dust2.dk, og han har sammen med de resterende spillere sendt følgende udtalelse:
Først og fremmest vil jeg gerne starte med at sige tillykke til Allan (red. AnJ) med hans nye tilbud, hvad end det så indbærer. Når det så er sagt, vil vi gerne give vores side af sagen de sidste par dage, da Allans statement i går ikke helt stemmer overens med, hvordan vi har set forløbet udfolde sig.
Vi fik at vide sent søndag eftermiddag, at Allan havde valgt at forlade holdet til fordel for et bedre tilbud i hans øjne. Med det samme så jeg fremad og kom frem til den beslutning med resten af holdet, at vi gerne ville takke ja til muligheden om, at Allan ville tage med os til CBE, hvis vi følte for det. Vi aftalte derefter at aflyse aftenens træning. Dagen efter satte vi fire resterende os sammen og aftalte, at det ikke gav mening eller ville gavne os, at vi praccede den sidste halve uge op til CBE, da vi oven i købet allerede havde arbejdet med at få fikset nogle stemningsproblemer in-game. I stedet skulle vi bare spille så meget vi kunne hver især, hvilket også ville kunne resultere i et lidt mere frisk mindset, når vi mødte op tileventet, end bare at køre død på hinanden oven på en, på godt jysk, træls nyhed. Jeg vil da heller ikke lægge skjul på, at nogle medlemmer på holdet følte sig "snydt", i forhold til det statement Allan selv havde skrevet for blot en måned siden. Så er vores side af mentalitets-"problemerne" i hvert fald forklaret.
Tirsdag eftermiddag (tre dage efter Allan leavede holdet), skriver Allan, at han ikke ønsker at tage med til CBE alligevel, grundet vi ikke ville pracce, hvilket han så som den forkerte mentailitet. Det virker som en dårlig undskyldning for at have fortrudt at give os muligheden for at tage ham med til CBE, eller også har han bare ikke gennemtænkt det og set det fra os fire resterende medlemmer af holdets side. Dette resulterede så i, at vi nu var endnu mere tidspresset til at finde en god standin. Heldigvis var vi så heldige, at Farlig var i stand til at tage med, hvilket vi er virkelig glade for, og vi skylder ham helt sikkert en bajer eller to til afterparty!
AnJ siger, at I ikke vil pracce op til, og det samme siger du. I virker da ret enige?
Ja, og det troede jeg skam også, vi var. Der var ingen form for krav fra Allans side om, at vi skulle pracce, inden han valgte at melde afbud til selve CBE. Og på trods af "ingen pracc", så var planen, at vi skulle sætte os sammen om onsdagen og lige køre vores ting igennem, så intet af det, vi havde brugt de sidste par måneder på, ville gå tabt.
Men er det ikke forståeligt, at han ikke gider spille færdig med jer, når I ikke vil pracce?
Nej, det føler vi ikke, og hvis han selv føler, det er tilfældet, synes jeg, han skulle ha' gjort det klart over for os andre. Som vi skriver i vores statement, så ville det ikke gavne nogen at pracce i den sidste halve uge. Vi havde styr på rigtig mange ting, og følte os forholdsvist klar til CBE, så kunne vi lige så godt bare bruge tiden på at komme helt i top individuelt ved at spille en masse CS unden for pracc, og så møde op på LAN med et frisk mindset.
Selv et hold som SK gad jo heller ikke pracce med felps op til Majoren, når de vidste han ikke var en del af holdet.
Det er uden tvivl et hårdt slag for jer at miste AnJ, så hvordan ser forventningerne til jeres egen præstation til CBE ud?
Vi har ikke snakket om forventninger, der har været rigtig mange ting at få styr på. Men jeg kan personligt sige´, at jeg ingen forventninger har. Vi må tage det hele, som det kommer.
Free Transfer består af følgende fem til CBE 2018:
- HooXi
- smF
- røj
- holzt
- Farlig (standin)