Astralis vinder nervepirende finaleopgør mod MIBR
Astralis opretholdte i dagens finale det høje niveau, som de over de seneste uger har udvist, da danskerne afsluttede aftens finalekamp 2-1 over MIBR.
Astralis var i aftenens kamp storfavoritter, og med en tæt og spændende 2-1 sejr skuffede de danske stjerne ikke.
Kampens første map var Train, og her blev MIBR tromlet over af Astralis-toget. Efter en overbevisende 13-2 CT-side til Astralis, afsluttede danskerne uden de store udfordringer Train med et 16-3 resultat.
Næste map stod på Overpass, og her lignede det efter første halvleg en sejr til Astralis. Danskerne startede ud på T-siden, og her startede de ud med at fortsætte de dominerende takter, hvilket betød, at de danske stjerner afsluttede første halvleg med en 10-5 føring.
I anden halvleg begyndte FalleN og kompagni dog at bide fra sig. MIBR startede halvlegen med en imponerende pistol-runde, hvor Stewie2K fik hele fire kills.
MIBR fortsatte igennem hele deres CT-side med at modværge Astralis, og efter flere tætte runder blev MIBRs modstand for stor for gla1ve og kompagni. MIBR kunne derfor se sig som vindere af Overpass, hvor de afsluttede kampen 16-14.
Kampens skulle derfor afgøres på Inferno, som traditionelt set har været et map, hvor Astralis er utroligt stærke. Astralis startede ud på CT-siden, hvor de efter nogle utroligt tætte runder afsluttede halvlegen med en 8-7 føring.
Anden halvleg var utroligt nervepirende, hvor MIBR formåede at spille sig op på en 13-13 score. Kampen blev afgjort i sidste spillerunde, hvor Astralis kunne hive en 16-14 sejr hjem.
Astralis er derfor kåret som vindere af BLAST Pro series 2018, hvilket udløser en præmiepulje på 803.350 kroner.
Den samlede præmiepulje på hele 1.606.700 kroner er derfor fordelt på følgende vis:
- 1. Astralis - 803.350 kr.
- 2. MIBR - 321.340 kr.
- 3. NiP- 160.670 kr.
- 4. Space Soldiers - 96.402 kr.
- 5. Virtus.pro- 64.268 kr.
- 6 Cloud9 - 32.134 kr.