Spiller bannet for snyd - egen coach rejste anklagen
Den sydamerikanske CCT-turnering er begyndt på dramatisk vis, da en af spillerne fra holdet 2070 er blevet bannet efter en anklage rejst af holdets egen træner.
Det skriver Dust2.com.br, som har fået indsamlet oplysninger fra episoden.
Ifølge vores brasilianske søsterside blev 20-årige Floki anklaget for snyd af sin egen træner, luq, i kampen mod Players, der blev spillet torsdag. Kort tid efter blev han både automatisk og manuelt bannet for snyd.
Efterfulgt af trænerens anklage blev spilleren automatisk vurderet til at have brugt snyd af Akros Anti-Cheat, hvilket bagefter blev bekræftet af admins efter en manuel analyse.
2070-holdet er i den forbindelse blevet taberdømt i kampen mod Players, samtidig med de er blevet diskvalificeret fra turneringen.