Vantage fuldender startfemmer med Trixit
Vantage var et hold der stille og roligt kom frem på scenen igennem 2018 og hurtigt blev en trussel for de hold, der nu kæmper med i C4 Ligaen. Holdet rykkede i efteråret fra Meresalg.dk 2. Divisionen op, og deltager nu i POWER Ligaen.
I slutningen af november sidste år røg holdet dog ned på fire spillere, da An4k valgte at forlade holdet, da han ikke kunne få det hele til at fungere tidsmæssigt. Nu er ersatningen så fundet to måneder senere, og valget er faldet på Trixit.
Dust2.dk fik fat i KeyziiN der samtidig forklarer, at Trixit overtager caller-rollen i Vantage:
Grunden til det har taget to månder at få trixit på holdet er, at hele december spillede vi med nogle andre spillere, som ikke passede helt ind, så først imellem jul og nytår fik vi kontakt til trixit. Med en uges træning sammen med Trixit, valgte vi at deltage i ESEA Main kvalifikationen, hvor vi gik så hen og vandt kvalifikationen, så det var jo en god start.
Vi trænede yderligere en uge med ham, hvorefter han tog på ferie i to uger. Men jeg følte, at begge parter var meget tilfredse med hinanden, og hvordan det var gået.
Trixit er en rigtig god IGL, og kommer med noget af det erfaring vi har savnet på holdet, og han kommer med virkelig god struktur - både inde i spillet samt udenfor spillet.
Nu deltager vi både i POWER Ligaen samt ESEA Main, og jeg tror at vi skal bruge en del tid på at opbygge vores mappool, og blive vant til den spillestil, trixit gerne vil spille. Hvis vi kunne overleve i POWER Ligaen, og få nogle gode resultater her i ESEA, så er jeg ikke i tvivl om på længere sigt, at det her hold nok skal blive rigtig godt.
Vantage består nu af følgende fem:
- KeyziN
- Neffo
- POX
- phoxyy
- Trixit
Vantage tabte deres første kamp i POWER Ligaen i mandags, da de tabte med 8-16 til AGF, hvor de dog spillede med KFIVE som standin. Vantage møder i morgen HDE.Hype og GoldenGitte, hvor vi for første gang får lov til at se Trixit spille for Vantage.