Sådan er programmet til BLAST Pro Series Global Finals
Fra torsdag eftermiddag er der igen top Counter-Strike på programmet, da vi skal se fire top 10 hold i aktion til BLAST Pro Series Global Finals i Bahrain.
Holdene, der deltager, er Astralis, Liquid, FaZe og NiP, som er de hold, der har skrabet flest point sammen i de andre BLAST Pro Series turneringer, der er blevet afholdt i årets løb.
De kæmper alle om den 3,3 millioner kroner store præmiepulje, hvoraf førstepræmien lyder på hele 2,3 millioner kroner.
Turneringen afgøres i et double-elimination BO3 bracket, hvor der torsdag spilles semifinaler og upper- og lowerbracket finaler om fredagen. Consolidation-finalen, finalen samt BLAST Stand-off afrunder det hele om lørdagen.
Det bliver FaZe, som skyder turneringen i gang mod NiP, da de har vundet to tidligere turneringer, Miami og Copenhagen, og derfor har skrabet 30 point sammen, som det højeste. Kampen efter bliver så mellem de to favoritter Astralis og Liquid, der giver henholdsvis odds 1,85 og 3,00 som vindere af turneringen hos eOddset.
Det fulde overblik kan ses herunder:
Torsdag den 12. december
- 13:00 - FaZe vs. NiP
- 17:00 - Liquid vs. Astralis
Fredag den 13. december
- 13:00 - Upper bracket finale
- 17:00 - Lower bracket finale
Lørdag den 14. december
- 13:00 - Consolidation finale
- 16:45 - BLAST Stand-off
- 18:00 - Finale
En gammel kending vender endnu engang retur til Counter-Strike, da vi skal se Semmler i rollen som vært, og så har vi Anders Blume og moses, som det ene kommentator-par. Danske Pimp er også at finde i Bahrain, dog som analytiker til denne turnering.
Det fulde crew til turneringen kan ses her:
- Auguste "Semmler" Massonnat - Vært
- Jacob "Pimp" Winneche - Analytiker
- Mathieu "Maniac" Quiquerez - Analytiker
- Frankie "Frankie" Ward - Interviewer
- Anders "Anders" Blume - Kommentator
- Jason "moses" O'Toole - Kommentator
- Conner "Scrawny" Girvan - Kommentator
- Mohan "launders" Govindasamy - Kommentator