Officielt: Esport Danmark tildeles 5 millioner kroner
Esport Danmark har offentliggjort, at de er blevet tildelt 5 million kroner, hvor de i år får de første 2 millioner kroner, mens 2021 byder på 3 millioner kroner.
Tidligere på dagen kom det nemlig frem, at Kulturministeriet havde anmodet om Finansudvalgets tilslutning til fordelingen af ministeriets del af udlodningsmidlerne.
Nu er aftalen på plads, og det betyder for Esport Danmark, at de kan se frem til 2 millioner kroner i år, og at næste år byder på 3 millioner kroner.
På Esport Danmarks hjemmeside forklarer talsmanden, Frederik Byskov, at pengene blandt andet skal bruges på ansættelse af personer, som kan være med til at styrke foreningen yderligere.
Vores fokus vil være at styrke vores forbund yderligere – vi skal inddrage kompetente personer i ansættelser, og vi skal sikre, at det sker i tråd med vores strategi. Samtidig har jeg også behov for at tilkendegive, at vi ikke ønsker et tungt politisk forbund – men i stedet være agile og opsøgende i relation til vores medlemmer, partnerskaber samt øvrige interessenter omkring Esport Danmark.
Hele Esport Danmarks udtalelse om tildelingen kan læses her.