Singularity offentliggør nicoodoz
Efter en længere periode væk fra den danske Counter-Strike scene er nicoodoz nu tilbage, da han fremover skal repræsentere Singularity, som han også har hjulpet i den seneste tid efter Mertz' afgang.
Den danske organisation har i forbindelse med annonceringen lavet et interview, hvor nicoodoz kommer i talerstolen og bliver spurgt ind til diverse ting - heriblandt de beskyldninger om snyd, der førhen har været mod ham.
Dengang blev han dog frikendt af Dust2.dk og Faceit, og hans navn blev derfor renset. Han fik dog alligevel aldrig nogle danske holdtilbud, hvorfor han i den seneste tid har spillet for flere internationale hold, hvor han blandt andet var ved at kvalificere sig til MDL.
Nu er han dog endelig tilbage på den danske scene, da han fra dags dato officielt bliver en del af Singularity. Allerede om kort tid får han også sin 'officielle debut', når danskerne støder sammen med AVEZ.
Hele interviewet med nicoodoz kan ses herunder:
Selvom, at nicoodoz nu er en del af Danmarks ottende bedste hold, så er mandskabet ikke fuldtalligt, da Jabbi valgte at takke ja til et andet tilbud, hvorfor Singularity stadig mangler én spiller.
Hvem dette bliver, må tiden vise, men for nu består Singularity af:
- nicoodoz
- TOBIZ
- Celrate
- Remoy
- casle