Sponsoreret anmeldelse: Er Esportal den bedste matchmaking-platform i Norden?
Dette er en sponsoreret anmeldelse, som Dust2.dk har fået penge for at lave. Anmeldelsen er baseret på forfatterens egen oplevelse, og ingen andre end forfatteren selv og Dust2.dks chefredaktør har haft redaktionel indflydelse på indholdet.
Jeg vil vædde med, at størstedelen herinde spiller CS:GO, og at de fleste af jer har nået et niveau, hvor I er gået fra Valves egen matchmaking-service til en af de mange andre matchmaking-platforme, som findes.
Det er også derfor, jeg her bringer jer en anmeldelse af matchmaking-platformen Esportal, som især i løbet af de seneste måneder har gjort sit indtog på den danske scene.
Store i Norden
Selvom Esportal kan spilles i et væld af lande, kan man godt mærke, at platformen er klart størst i Norden. Esportal nævner også selv flere af de skandinaviske lande som deres største vækstzoner.
Esportal currently has approximately half a million registered players with a steady growth of new users from our core markets such as Sweden, Norway, Denmark, Finland, Germany, Poland, Russia and Ukraine.
Dette ses helt klart i kampe og på leaderboards, hvor er er en klar overvægt af især svenskere, men hvor danskere og nordmænd også fylder en del.
Det kunne også opleves i kampene, men tilbage til det lidt længere nede.
Layout og førstehåndsindtryk
Når man kommer ind på Esportals hjemmeside og har oprettet en bruger, bliver man mødt af en meget kaotisk forside.
Forsiden er bombarderet med forskellige farver og shortcuts, som efter min mening ikke gør andet end at være forstyrrende for øjnene, og det er helt klart noget af det, som kunne gøres anderledes.
Hvis man ser på andre matchmaking-platforme, så er deres layout en del mere ‘clean’ og behageligt for øjnene, da man ikke skal forholde sig til så mange faktorer på samme tid, hvorfor det også er en del lettere at navigere rundt på hjemmesiden.
Navigering og features
Når man først har lært hjemmesiden at kende, indser man hurtigt de ting, som er vigtigst at kende til - gathers, turneringer, ladders og matchmaking.
Førstnævnte er en måde, hvorpå man kan spille med sine yndlingsstreamere og andre mere kendte spillere. De kan nemlig oprette en gather, hvor viewers og andre kan tilmelde sig og få chancen for at spille med og mod deres yndlingsperson.
Esportal afholder jævnligt turneringer og kvalifikationer, og dem finder man under ‘turneringer’ i toppen af siden. Her foregår det ligesom på enhver anden matchmaking-platform: Man opretter en bruger, henter Esportals anti-cheat, tilmelder sit hold, og så er man faktisk flyvende.
Ladders er en måde, hvorpå man kan vinde nogle store præmier. Det er faktisk ret ligetil. Man tilmelder sig en ladder, hvorefter man bare skal spille normal matchmaking. Så fungerer det således, at man får point i sin ladder ved at sejre i kampe, mens man mister point, hvis man taber en kamp. Dette bliver gjort helt automatisk, når man har tilmeldt sig en ladder, hvilket er rart og hjælper brugeroplevelsen.
Prime og Premium
Selvom, at Esportal er gratis at benytte sig af, så kan man tilkøbe henholdsvis Prime og Premium, som er en slags opgradering af deres free-to-play feature.
Prime er den billigste løsning af de to, men den kommer alligevel med en del fordele. Som Prime-bruger får man nemlig muligheden for at tilslutte sig Prime-matchmaking, hvor alle skal bruge mikrofoner, hvilket gør hele oplevelsen bedre.
Samtidig får man adgang til nogle få ekstra turneringer, mens man får bedre support, hvis man havner i problemer eller generelt bare har spørgsmål.
Prime kan tilkøbes til sølle 1,99€ om måneden for den billigste løsning.
Hvis man er klar til at bruge mere end tre gange så mange penge, så kan man også købe Premium, som er en bedre version af Prime.
Med købet af dette får man alle features fra de to andre oplevelser, mens man også får adgang til en masse andet. Heri følger nemlig Esportals ‘Stargathers’, hvor professionelle spillere afholder en gather. Samtidig er minimum én spiller i hver stargather garanteret drops, som kan være både skins, gear og gavekort.
Man skal dog op at betale hele 6,99€ for den billigste version af Premium, hvilket altså svarer til lidt mere end 50 kroner om måneden, og man skal derfor tænke sig om, inden man smider penge efter denne feature.
Her skal det også nævnes, at der var stor forskel på, hvor lang tid det tog at finde en kamp - for den gratis version tog det få sekunder, mens det i Prime kunne tage et par minutter - noget, som dog ikke er verdens undergang.
Overordnet er mit indtryk af de to muligheder godt, og hvis man spiller meget kan det for mange være pengene værd.
Stor niveauforskel
Noget af det, jeg fandt allermest problematisk på siden, var, at der er en stor niveauforskel på spillerne, fordi der ikke er nær så mange brugere som på andre platforme.
Efter oplevelser med både gratis matchmaking og Prime matchmaking, vil jeg klart vurdere, at problemet forekommer begge steder. Det var ikke usandsynligt, at man spillede en kamp, hvor man var klasser bedre end sine modstandere, for derefter at komme ind i en kamp, hvor der ikke var en chance for at vinde.
Her vil jeg altså virkelig også ønske, at der kommer nogle lidt "strengere" krav for at komme i samme kamp i forhold til den elo-forskel, som må være - også selvom, at det betyder, at man må sidde lidt længere i queue.
Mange skandinavere
Som skrevet tidligere, så er Esportal klart størst i Norden, hvor især mange spillere er fra Sverige, mens Danmark også er forholdsvis stærkt repræsenteret på platformen.
Dette er, efter min mening, også en af de største upsides ved at spille på Esportal. Vi kender alle det med, at man sætter sig til at spille en kamp for så at komme sammen med fire spillere, som enten sidder og råber fra runde ét eller helt nægter at tale, men sådan har jeg personligt ikke oplevet Esportal.
I de kampe, jeg spillede, kom jeg ikke på hold med andre end skandinaver, hvilket jeg personligt var glad for, da jeg fandt, at dette hjalp markant på at holde en god spiloplevelse, hvor holdet forsøgte at hjælpe hinanden og gjorde sit ypperste for at vinde kampen, mens kommunikationen også blev holdt sober.
Det er klart et kæmpe plus, at spillerbasen er sådan, men jeg kan godt være lidt bekymret for, når Esportal bliver endnu mere udbredt. Jeg håber i så fald, at man får mulighed for at tilvælge mindre områder som fx Skandinavien.
Konklusion
Efter en del kampe såvel som en del tid brugt på platformen, er jeg også kommet frem til, om jeg vil anbefale nye og garvede spillere at benytte sig af Esportal.
På trods af, at der er flere ting, jeg gerne så ændret i fremtiden, vil jeg dog stadig sige, at helhedsindtrykket af platformen er positivt. Her spillede en ting som, at man især kom med/mod mange skandinaver, en stor rolle, da dette efter min mening virkelig gjorde noget godt for spiloplevelsen, fordi man derfor slap for folk, som ikke taler engelsk og derfor var umulige at kommunikere med, som man nogen gange ser på andre platforme.
Efter de mange kampe er jeg også kommet frem til den konklusion, at jeg selv godt kunne finde på at vende tilbage til Esportal i fremtiden, såfremt at spillerbasen bliver lidt større, så niveauforskellen bliver indskrænket en del.