Lucky bliver Ugens Spiller
I løbet af denne uge er der blevet spillet flere kampe i Elgiganten Ligaen, hvor Tricked viste, hvorfor holdet er blandt favoritterne til at vinde hele ligaen.
Tricked mødte først ESIMED, som endte med en 16-9 sejr til sycrones tropper, hvorefter Tricked kørte IGNITE fuldstændig over med cifrene 16-5.
Efter de to kampe er Tricked oppe på førstepladsen, og derfor skal Ugens Spiller også findes blandt vaskebjørnene.
Det bliver den blot 17-årig Lucky, som løber med titlen i denne uge, da han spillede to rigtig gode kampe. Han sørgede for, at modstandernes AWP-spillere dårligt nok nåede at zoome, inden de døde.
Husk at du selv kan dykke ned i Elgiganten Ligaen ved at trykke på 'Liga' oppe i menuen. Derinde finder du nyheder, stillinger, kampe, resultater og stats - og så kan du selvfølgelig stadig nå at støtte holdene og ligaen med et sæsonkort.