Fire hold spiller sig i 1. Division
I aften skulle fire opgør med otte forskellige hold udkæmpes, hvorfra de fire bedste mandskaber spillede sig videre til Elgiganten Ligaen 1. Division i næste sæson.
Dust2.dk havde inden dagens opgør fanget Equip for en kommentar inden kampen, og her var det en håbefuld IGL, som så frem til dagens opgør, hvor han forventede en sejr.
Sådan endte det da også med at blive. Kampen var nærmest færdig, før den var begyndt, da det blev til to hurtige sejre på henholdsvis 16-7 og 16-9 til Jyderup Enigma, som derfor sendte HDE.Hype ned i 2. Division, mens de selv rykkede op.
Et andet hold, som også spillede sig i 1. Division efter dagens kamp, var RSE * OnewayEsport. Holdet slog Kronjyllands Esport efter et sandt overtidsdrama, og dette glædede holdets ene spiller, Boye.
Vi havde ikke regnet med at vinde 2-0 i en kamp mod et hold fra 1. Division, men efter vores comeback til tredjepladsen i grundspillet i 2. Division, følte vi alligevel, at vi havde en chance.
Inden dagens kamp var der ikke lagt meget fokus på modstanderen, da efterskoledrengene fra RSE * OnewayEsport i stedet havde fokuseret på at få deres eget spil til at fungere.
Vi har mest fokus på os selv, da vi stadig har en masse at lære. På nuværende tidspunkt handler det mere om, at vi lærer mest muligt, og så kommer anti-stratting i en senere fase. Et "dødt" hold som Kronjyllands Esport er heller ikke værd at anti-stratte.
Dagens fire kampe endte:
- 19:00 - HDE.Hype vs. Jyderup Enigma (TV) [0-2]
- 19:00 - Kronjyllands Esport vs. RSE * OnewayEsport [0-2]
- 19:00 - Falcons vs. Quantaya-Gaming [0-2]
- 19:00 - Alicorn vs. Avalanche [2-0]
De fire vindere af dagens kampe er altså videre til 1. Division i næste sæson, mens taberne må en tur i 2. Division.
Brackets til slutspillet kan findes her.