En verdensklasse brandslukker: Dansk streamer byder sig til
Elgiganten Ligaen er i fuld gang efter en vild åbningsdag i mandags, og skulle man sidde og måske mangle en mand til en af kampene, så læs med her.
Nu er der nemlig prominent hjælp at hente, da Pimp har budt sig til på Twitter som stand-in, hvis nogle af holdene skulle have brug for det.
'Hvis nogen i den danske Elgiganten/Dust2 liga på noget givent tidspunkt mangler en stand-in, så råb højt', indleder han sit opslag.
Til Dust2.dk fortæller han videre, at det er alle hold, der er velkomne til at skrive til ham.
Om det er som brandslukker for et hold med ambitioner om at vinde det hele, eller alternativt et hold i de lavere rækker, der kunne bruge et skud erfaring.
Pimp er ikke uvant med at være stand-in. Blandt andet har han til ECS Sæson 4 været stand-in for Astralis. Foruden rollen som stand-in har han naturligvis også været en del af Liquid, Dignitas og SK Gaming tidligere i karrieren.
Selv om det er nogle år siden, den konkurrenceprægede del af CS:GO blev lagt på hylden, er det stadig tiltalende at komme tilbage på serveren. Og så er det en god måde at give lidt tilbage.
Det har alle dage kriblet for at spille Counter Strike-kampe igen. Hardcore træning, som det foregik i Liquid, er en saga blot, men at konkurrere på lidt lavere niveau og få den competetive feel igen kan også meget! Det er fedt content og en måde at give tilbage til et community, der har givet mig meget i løbet af årene.
Læs hele opslaget her: