ESEA afslører: Snupper spillere fra konkurrent
Aalborg Rebels fuldender holdkortet med Campus Vejle * Flammen-spillerne mad0 og MSN samt IDKs ckay ved det nært forstående transfervindue, da spillerne i går nat tilsluttede sig aalborgensiske hold på ESEA.
De fem spillere er desuden blevet spottet sammen i forbindelse med træning.
Flammen gav dem kamp til stregen
Da Campus Vejle * Flammen stødte sammen mod Aalborg Rebels i Elgiganten Ligaen blev det en tæt affære, da det endte med stillingen 16-13 til vestrs mandskab, der nu erhverver sig de to Campus Vejle-spillere, som gav dem kamp til stregen.
I opgøret var netop mad0 og MSN nemlig Flammens bedste spillere.
Prangende statistikker hos bundhold
Campus Vejle * Flammen ligger næstnederst i Elgiganten Ligaen med blot to sejre efter 12 kampe. Trods de manglende sejre har gymnasieholdet spillet godt op og opnået dobbelt-cifre i de fleste opgør samt overtid mod AGF og Astralis Talent, hvor sidstnævnte blev en sejr.
I Performance Centeret topper mad0 tabellen over First Kills og sidder på en 1.04 rating, der desuden er holdets bedste. Du kan selv dykke ned i statistikkerne i Performance Centeret i Liga-Universet her.
ckay sidder på 1. Divisionens andenbedste K/D med intet mindre end 1.45 og udmærker sig som sit holds bedste spiller. IDK ligger i bundet af gruppe A, dette skyldes dog, at de blot har spillet fem kampe, hvoraf de har vundet tre.
I går eftermiddags fortalte ingame leader hos Aalborg Rebels, vestr, at der kommer "yderligere tre spillerudskiftninger under transfervinduet, så jeg og ValcoNN vil for fremtiden være de eneste tilbage fra det oprindelige lineup."
Transfervinduet åbnes torsdag klokken 19:00, og vi sender live på dust2tv frem til klokken 20:00, hvor det lukker. Klokken 20:00 på torsdag forventes Aalborg Rebels dermed at kunne stille med følgende spillere:
- vestr
- ValcoNN
- mad0
- MSN
- ckay