Disse danskere er videre til andendagen i Flashpoint-kvalifikationen
Flere danske hold er videre til andendagen i den tredje åbne Flashpoint-kvalifikation, der blev taget hul på tirsdag.
Copenhagen Flames, DREAM, MASONIC og Lyngby Vikings er blandt de sidste 64 hold, der kæmper om to pladser videre til den lukkede kvalifikation.
Singularity blev noget skuffende slået ud i runde to, hvor de tabte med cifrene 16-13 til lettiske Medieval. AGF Academy blev ligeledes slået ud af løbet i runde to, hvor de faldt til Q-Qs LowLandLions.
Bedre så det ud hos MASONIC, der løb med en snæver 16-14-sejr over verdens nummer 57, da de slog det albanske BLINK-mandskab.
Herunder følger et udsnit af holdene, der er videre til i morgen, med dansk islæt.
- Copenhagen Flames (AcilioN, Nodios, jabbi, maNkz, nicoodoz)
- MASONIC (blaq, Queenix, brzer, Kraghen, m4tt)
- DREAM (Azioom, LyMZ, Meltrox, Tonnes, zibron)
- johnnyknoxville (R0nic, Ming0, f1skereN, gnoffe, lund)
- AaB (alexsomfan, Buzz, Patti, Vaegten, scott)
- HammusOGlaekker (Human1sk, Carlo, Marcel, Smokey, Fantom)
- Lyngby Vikings (raalz, birdfromsky, FASHR, anarkez, SADDYX)
- Nordavind (TENZKI, mertz, HS, mirbit, supra)
- MAD Lions (TMB, SPELLAN, jL, sausoL, tudsoN
- LowLandLions (Q-Q, Bernard, CrePoW, eneshan, shield)
Kvalifikationen fortsætter i morgen med runde fire, hvor de første kampe skydes igang klokken 18:00. Der spilles tre kampe, hvorefter kvalifikationen genoptages torsdag, hvor de sidste to hold får plads i den lukkede kvalifikation til Flashpoint 3.
I morgen støder flere hold med dansk islæt sammen, da R0nic og kompagni møder NaToSaphiX på holdet thats calm g. Derudover står Lyngby Vikings overfor TMBs MAD Lions mens HammusOGlaekker skal op imod TENZKI, mertz og resten af Nordavind.
Der venter også en spændende kamp for DREAM, som møder de svenske naboer fra Apeks, der indtager en 47. plads på ranglisten.
Dust2.dk følger de danske holds kamp i kvalifikationen på Twitch-kanalen dust2tv, som du finder her.