Mød Brøndbys Counter-Strike-hold
I sidste uge blev denne sæson af POWER Ligaens samt divisionerne skudt i gang og efter de første spillerunder har Brøndby Esport lagt sig i toppen af 2. division A.
Mandskabet rykkede op i 2. division efter viste sig overlegne i Ligaens 3. division i sidste sæson, hvor de blot tabte en enkelt kamp.
Denne sæson lyder målet endnu engang på oprykning, fortæller holdets ingame leader BehinDx, som blev hentet om bord midt i den forrige sæson.
Vores forventninger vil altid være at rykke op og ende med at vinde Power Ligaen. Der er ikke mange hold, der forventer, vi rykker op fra divisionen, og det gør os bare meget mere sultne. Vi ved selv hvor vores niveau ligger og vil vise det til hver kamp, fastslår ingame leaderen.
Brøndby Esport er en del af Brøndby IF og klubbens første Counter-Strike-hold, hvis ambitioner er vokset hurtigt.
miikkel, som går på Brøndby Gymnasium, fik Jesper Larsen, direktøren for Brøndby Esport, som mentor. De har igennem det opbygget et forhold til hinanden, og efter at Jesper flere gange viste interesse i at få et CS:GO-hold, tilbød miikkel, som aldrig havde spillet hold, men var meget erfaren på Faceit, sig til at starte et hold op under navnet fortæller BehinDx, der desuden kan fortælle at holdet nu er på kontrakt hos Brøndby.
“Det er altid fantastisk at bootcamp for første gang som hold”
BehinDx og resten af Brøndby Esport-mandskabet bootcampede denne weekend på Brøndby stadion, hvor det handler om andet og mere end at træne på LAN.
Det er altid fantastisk at bootcamp for første gang som hold, men endnu mere specielt at gøre det på Brøndby stadion og se en kamp sammen. Det giver bare enormt meget sammenhold, og man lærer hinanden at kende på en helt anderledes måde. Vi har primært fokuseret på at teambuilding og få en god synergi sammen. Vi kan allerede nu se forbedringer i vores spil, selvom vi ikke har praccet meget på LAN.
Holdet har tilknyttet både en træner og en tidligere spiller som assistenttræner, der arbejder omkring holdet med henholdsvis struktur og det mentale, som skal sikre en fortsat udvikling og meningsfuld træning.
Vores main coach Mugge hjælper os rigtigt meget med vores struktur i , inden og efter pracc. Han gør os opmærksomme på, hvad vores mål er i praccs, og hvordan vi opnår dem. Han tager noter og diskuterer dem med Vincentz, vores assistent coach. Vincentz er der ikke så ofte men kommer med et andet blik på spillet og hjælper os med mentale ting som at få humøret op eller tage en individuel snak med en spiller.
Ingame leaderen anerkender, at størstedelen af holdet ikke bærer på den store holderfaring, men at dette har lagt an til stor udvikling i takt med at holdet kæmper sig op gennem divisionerne.
I starten kunne jeg godt mærke, der manglede rigtig meget struktur, hvor det også har hjulpet at få Mugge vores træner ind på holdet. Jeg har arbejdet meget med at finde vores bedste spillestil, og hvordan jeg bedst videreudvikler spillerne. Vi er gået fra alle de individuelle plays og aggressiv spillestil til at spille meget mere sammen som et hold. Jeg har klart kunne mærke en udvikling.
Hvordan er det så at være ingame leader på et hold i udvikling?
Det er fantastisk, især når man kan se den tydelige fremgang fra pracc til pracc. Hvis vi fortsætter vores struktur og effektivitet, er jeg sikker på, vi kommer langt.
Holdet har indtil videre vundet deres første to kampe i 2. divisionen mod DREAM Alliance og Cerebrum. I aften venter Bricksports, hvor Brøndby skal forsøge at hente yderligere tre point og fastholde føringen i gruppe A.
Du kan læse mere om Counter-Strike-holdet hos Brøndby IF her.
Brøndby Esport består af:
- BehinDx
- Stecher
- foam
- miikkel
- Gilborg
- Mugge (coach)
- Vincentz (assistent coach)