Første finalist til Astralis Nexus-turneringen er fundet
GAARDEN vinder ROAD TO NEXUS' første åbne kvalifikation.
Den første ud af fire åbne kvalifikationer til Astralis Nexus-turneringen blev afholdt lørdag, hvor 17 hold deltog.
Her var der flere kendte navne med, da hold som Brøndby Esport, Madsport Esports og XI ESPORT blandt andre tog del i kvalifikationen.
Til syvende og sidst var det dog landmændene fra GAARDEN, der blev sejrsherrerne efter en overbevisende finalepræstation mod Brøndby Esport på Overpass. Særligt coronaz spillede en flot finale, da han med en rating på 1.85 satte drengene fra vestegnen til vægs.
Den første ud af fire finalister til Astralis Nexus-turneringen har følgende spillere på holdkortet:
-
Nizzen
-
SEIDER
-
kev
-
mazi
-
coronaz
Til den store finale i Astralis Nexus i tivoli kan den endelige vinder sikre sig en førstepræmie på 10.000 kroner, en hel dag i Astralis Nexus' VIP-room for ti personer, fem MyEsports GOLD card, fem Logitech G headset og fem Astralis spillertrøjer.
Tilmeldingen til den næste åbne kvalifikation, der spilles lørdag d. 23. oktober er allerede åben nu. 26 hold er allerede tilmeldt, men du kan stadig nå at tilmelde dig med dit hold lige her.