MASONIC bænker spiller
m4tt er færdig i MASONICs startfemmer, da han er blevet sat ud på bænken.
Det skriver holdet på Twitter, hvor MASONIC henviser til, at m4tt selv har bedt om at blive fjernet fra holdkortet.
Historien melder indtil videre ikke noget om, hvorfor m4tt ikke vil fortsætte som aktiv spiller hos MASONIC, men Dust2.dk jagter en uddybning fra m4tt.
Ved artiklens udgivelse var m4tt dog endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
I stedet for m4tt får tOPZ i stedet chancen for at bevise sit værd i den kommende tid.
tOPZ spiller normalt for MASONICs akademihold, der lige nu indtager førstepladsen i 2. Division B. Her har den 19-årige spiller gennem lang tid imponeret.
Nu får han dog virkelig chancen for at vise sit værd, når førsteholdet gør brug af ham i den kommende tid.
Det er endnu uvist, om tOPZ forventes at blive en permanent løsning, men som MASONIC skriver på Twitter, kommer der flere informationer ud i løbet af de næste par uger.
MASONIC består nu af:
-
blaq
-
J3nsyy
-
kraghen
-
Queenix
-
tOPZ (Standin)
-
casle (Coach)
-- -
m4tt (Bænket)