Der var god grund til jubel hos JACKZ og co.

Astralis taber overtidsdrama

Heller ikke i andet hug lykkedes det Astralis at sikre sig Major-billetten.

Efter gårsdagens misbrugte matchbold mod Players skulle Astralis i dag forsøge at udnytte deres anden af i alt tre Major-matchbolde.

Desværre lykkedes det heller ikke i denne gang for danskerne, som led et smerteligt 1-2-nederlag til G2 i et opgør, som havde det hele. Det eneste opgøret desværre ikke endte med at have, var en dansk vinder.

Det blev den kedelige konstatering efter et vildt drama, som udspillede sig til sidst i opgøret.

Astralis
1 - 2
G2
Alle maps
Astralis K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Asger 'Farlig' Jensen 71 - 47 +24 78.6 75.3% 1.27
Danmark Kristian 'k0nfig' Wienecke 71 - 62 +9 89.4 63.5% 1.22
Danmark Benjamin 'blameF' Bremer 55 - 53 +2 76.6 71.8% 1.08
Danmark Andreas 'Xyp9x' Højsleth 43 - 54 -11 68.6 71.8% 0.96
Danmark Lukas 'gla1ve' Rossander 47 - 55 -8 63.9 69.4% 0.88
G2 K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Nemanja 'huNter-' Kovač 64 - 59 +5 80.8 71.8% 1.16
Nikola 'NiKo' Kovač 64 - 63 +1 90.8 70.6% 1.14
Audric 'JACKZ' Jug 53 - 50 +3 63.1 68.2% 0.96
Ilya 'm0NESY' Osipov 50 - 55 -5 59.4 63.5% 0.95
Aleksi 'Aleksib' Virolainen 40 - 62 -22 59.2 64.7% 0.75

Inden kampen blev skudt i gang skulle det selvfølgelig lige fastlægges, hvilke maps holdene skulle spille på. Her valgte Astralis at fravælge Inferno, hvorpå de tabte til Players i går, og som de i øvrigt tabte stort på til G2, sidst de mødtes til IEM Katowice.

Med Inferno ude af vetoen, valgte G2 Dust2 som deres mapvalg, mens Astralis gik med Ancient. Vertigo stod tilbage som et eventuelt tredje og afgørende map.

Så var den del af det ellers på plads, og opgøret kunne sættes i gang.

Intet modsvar efter pausen

Astralis lagde ud som CT på Dust2, og vanen tro, fristes man til at sige, tabte de pistolrunden. Herfra bølgede det lidt frem og tilbage på den støvede bane, hvor ingen af holdene for alvor formåede at få et overtag.

I stedet var det tæt frem til halvegens sidste runde, som Astralis lå til at vinde, men i en 1-mod-3-situation clutchede m0NESY på flot vis runden og halvegen hjem til G2. 8-7 stod det dermed ved pausen til den unge russer og hans holdkammerater.

Den smalle føring formåede Astralis at udligne efter pausen, ved at hive pistolrunden i hus. Danskerne kom sågar også foran, men det blev en kortvarig føring, som hurtigt blev udlignet. Herefter blev det en noget ensartet forestilling.

For danskerne havde absolutet intet at skyde med på T-siden. Og mens NiKo kværnede derudaf, så stod det hurtig klart, at G2 ville vinde det første map. Blot én runde mere fik Astralis. Ellers sad NiKo og co. på det hele, og de kunne fortjent sikre mappet med cifrene 16-10.

En skidt start for danskerne som nu skulle forsøge at svare igen og udligne serien på deres eget mapvalg, Ancient.

Udligning efter dansk dominans

Her kom gla1ves tropper fint fra start på T-siden med endnu en succesfuld pistolrunde. En fin start som endte med et udvikle sig til en kanon halveg for Astralis-gutterne.

Således dominerede danskerne første halveg, og de kunne fortjent gå til pausen med en solid 12-3-føring. Blandt andet takket være en stærkt spillende Farlig, hvis indsats blev særligt eksempleret, da han ene mand nedlagde fire G2-spillere med AWP'en i 11. runde.

Efter pausen svarede G2 midlertidigt igen, ved at fordoble deres antal af vundne runder. Mere end det blev det dog heller ikke til fra dem. Astralis genoptog i stedet dominansen og cruisede sikkert mappet hjem med en overbevisende 16-7-score.

En suveræn præstation af danskerne som pludselig havde udlignet serien til 1-1 samlet, med momentum tippet over til deres side.

Drama til det sidste

Vinderen af opgøret skulle dermed findes på et tredje og altafgørende map - i dette tilfælde Vertigo.

Her startede Astralis ud på CT-siden, hvor de fortsatte flot i samme spor fra Ancient. Takket være fire kills fra blameF blev pistolrunden hevet hjem, ligesom de efterfølgende tre runder blev hevet i hus.

Det tog dog intet fra Astralis' fortsatte dominans og momentum, at G2 formåede at reducere til 1-4. Danskerne var stadig ovenpå og fortsatte blot derudaf, stærkt anført af kampens bedste spiller, k0nfig.

Netop k0nfig gjorde sig særligt bemærket i niende runde, hvor han lukkede fuldstændig ned for G2-tropperne med fire M4A1-S-kills. 7-2 stod det så.

Astralis-overtaget så ikke ud til at ende, men så begyndte de at få kolde fødder ved stillingen 8-2. Nærmest i stå gik de lige pludselig, og så kunne G2 æde sig tilbage igen. I en sådan grad at de blot var bagud 7-8 efter første halveg.

G2-comebacket påvirkede ikke Astralis mere, end at de sagtens kunne vinde pistolrunden efter pausen. Glæden over den vundne pistolrunde varede dog ikke længe, eftesom G2 slog stærkt igen ved at vinde de efterfølgende to runder. Og pludselig var der udlignet, inden G2 også kom foran med to. 9-11 til G2.

Hvad der lige pludselig lignede et svagt overtag til G2, kom dog ikke til at hyle danskerne ud af den. I stedet blev det deres tur til selv at vende den igen og tage føringen tilbage på ny.

I hvad der skulle gå hen og blive en sand gyserafslutning, formåede Astralis at spille sig i front med 14-11. Det lignede på det tidspunkt, at de var i kontrol, og bare skulle køre den hjem, men G2 ville det anderledes.

I stedet fik G2 spillet sig tilbage, og det i en sådan grad, at kampen blev tvunget ud i overtid. Her blev det desværre G2 som trak det længste strå med en 19-17-sejr.

2-1 samlet til G2 efter et vildt drama til slut. G2 er dermed klar til Majoren, hvor de træder ind i Challengers-fasen.

Sidste chance i morgen

Med det smertelige nederlag får Astralis en ny chance for at spille sig til Majoren i morgen, søndag.

Her skal de op imod franske HEET, i hvad der altså er sidste matchbold og sidste udkald for danskerne i denne omgang.

Det afgørende opgør skydes i gang klokken 12:45 dansk tid.

Astralis
2 - 1
HEET
Alle maps
Astralis K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Kristian 'k0nfig' Wienecke 77 - 59 +18 94.8 69.8% 1.32
Danmark Asger 'Farlig' Jensen 67 - 48 +19 73.4 68.6% 1.17
Danmark Benjamin 'blameF' Bremer 57 - 54 +3 81.0 68.6% 1.05
Danmark Andreas 'Xyp9x' Højsleth 49 - 54 -5 65.0 67.4% 0.94
Danmark Lukas 'gla1ve' Rossander 42 - 54 -12 56.3 61.6% 0.82
HEET K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Thomas 'Djoko' Pavoni 62 - 65 -3 81.1 70.9% 1.07
Alexandre 'bodyy' Pianaro 59 - 57 +2 77.2 65.1% 1.06
Lucas 'Lucky' Chastang 59 - 62 -3 75.8 61.6% 1.02
Pierre 'Ex3rcice' Bulinge 45 - 52 -7 65.7 66.3% 0.90
Aurélien 'afro' Drapier 43 - 56 -13 50.9 57.0% 0.78
#1(Med 5 svar)
23. april 2022 kl. 20:02
olsen225
en dag bliver g2 vel et godt hold
#2(Med 4 svar)
23. april 2022 kl. 20:06
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
En dag når m4a1-s bliver nerfet bliver pro scenen helt anderledes
#5(Med 3 svar)
23. april 2022 kl. 20:35
Patman
Tho men begge hold har jo en ct side
#9(Med 2 svar)
23. april 2022 kl. 21:11
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Det ændre ikke på at der er hold som taktisk er bedre end andre og hold som mekanisk er bedre end andre.
#12(Med 1 svar)
24. april 2022 kl. 06:06
Patman
Det rigtig men så kan man blive ved med at justere frem og tilbage. I css var den jo også OP
#13(Med 0 svar)
24. april 2022 kl. 09:36
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
I css var Deagle os det bedste våben nærmest 😂
#3(Med 2 svar)
23. april 2022 kl. 20:06
JernLars
Farlig ser virkelig ud til at have ramt formen
#4(Med 1 svar)
23. april 2022 kl. 20:15
DOMINA7HOR
Ja, han havde en stor kamp. Måske sin hidtil bedste som Astralis-spiller. Ham og k0nfig var fire i dag. Desværre smed de den selv. De skulle have vundet den kamp til sidst
#11(Med 0 svar)
23. april 2022 kl. 23:41
RAF
Det kunne være gået begge veje. Men det virker nu også problematisk at B anchor (xyp9x) ikke får skudt mindst 1 når de kommer rendende, når nu han står alene på site... Men uanset hvad, fed kamp. Jeg synes at astralis er kommet langt, længere end jeg havde turdet håbe på, for at halvt år siden.
#6(Med 0 svar)
23. april 2022 kl. 20:35
Patman
Den runde 28 på vertigo :(
#7(Med 0 svar)
23. april 2022 kl. 20:43
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Føler så ofte at når Astralis har et fast execute klar, så crumbler det - men når de bliver nød til at køre lidt på gefühl, så fungerer det ofte langt bedre. Kan ikke helt finde ud af om de prøver at "genskabe" det gamle hold-orientede-Astralis, eller om de prøver at skabe noget nyt. Vild kamp af farlig, gla1ve virkede også skarp på sidste map - men præcis som de står stærkest, ender de med at crumble :/
#8(Med 0 svar)
23. april 2022 kl. 21:04
PillerPaller
Kæft hvor det ikke kører for g2 - nok meget godt, hvis de kan træde ind lidt senere i turneringen. Et eller andet skal der i hvert fald arbejdes på, men heldigt at de trækker en badebillet videre til decideren i morgen.
#10(Med 0 svar)
23. april 2022 kl. 22:45
MrBlond
Kom igen Astralis, WP G2 Specielt Monesey den lille dreng! Han er så vild og god!.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.