Spiller udelukkes
Efter en omfattende undersøgelse har Dust2.dk's turneringsafdeling valgt at udelukke hartvig fra alle Dust2.dk's aktiviteter frem til og med 2023.
Første undersøgelse af hartvig blev startet i februar, da spilleren blev anmeldt for cheat. Dette fandt turneringsafdelingen dog ikke bevist.
Dust2.dk har dog efterfølgende modtaget mere materiale, hvilket fik turneringsafdelingen til at åbne endnu en undersøgelse, som resultatet af nu er kommet.
hartvig udelukkes fra alle Dust2.dk's aktiviteter indtil 1. januar 2024.
De bedste CSGO betting sider kan du finde her.
I afgørelsen lægger Dust2.dk's turneringsafdeling blandt andet vægt på, at spilleren i flere tilfælde har forsøgt at snyde sig ind i Dust2.dk's aktiviteter trods en igangværende udelukkelse, mens der i flere tilfælde også er udvist usportslig opførsel.
Desuden vurderes det, at spilleren ikke har bidraget tilstrækkeligt til undersøgelserne.
Afgørelsen fra turneringsafdelingen kan læses her:
Det har været en meget stor og kompleks sag om en spiller med rigtig mange accounts, samt en række af episoder. Som altid har det været vigtigt for Dust2.dk at undersøge alle aspekter til bunds for at kunne træffe den rigtige beslutning.
Udelukkelsen af spilleren er baseret på en række episoder og ikke blot et enestående tilfælde.
Dust2.dk er i besiddelse af underbyggende bevismateriale.
Til grund for, men ikke begrænset til, udelukkelsen ligger:
Spilleren har i flere tilfælde prøvet at snyde sig ind i Dust2.dk’s aktiviteter trods en udelukkelse, samt gentagne gange udvist usportslig opførsel.
Spilleren har ikke bidraget tilstrækkeligt til undersøgelserne.
Turneringsafdelingen har på baggrund heraf besluttet sig for at udelukke hartvig frem til 1. januar 2024.
Vi bruger lejligheden til igen at henvise til vores værdisæt, der er udarbejdet for at sikre god sportsånd og en positiv udvikling.