Boombl4 har været gennem en turbulent tid.

Boombl4 åbner op i stort interview: "Hun sagde, jeg var stofmisbruger"

I et stort interview åbner Boombl4 op om sit NaVi-exit, kaoset omkring hans ekskone og meget mere.

Det sidste år har mildest talt været et vildt et af slagsen for den nu tidligere NaVi-IGL, Boombl4.

Den slagne russer blev i efteråret 2021 kronet som verdensmester, da NaVi tog pokalen til PGL Major Stockholm.

Her brugte han anledningen til at frie til sin nu tidligere hustru Angelika Mikhailova - også kaldet Lika.

Det skulle dog hurtigt vise sig at blive starten på en turbulent periode i Boombl4s liv, og kun fire måneder senere blev parret skilt, hvorefter det væltede frem med beskyldninger mod hovedpersonen selv.

Anklagerne handlede blandt andet om utroskab, vold og stofmisbrug - anklager Boombl4 sidenhen har afvist kontant.

I et stort interview med Ryze åbner den, for nuværende, tidligere topspiller op om det og meget mere.

Allerede før Boombl4 friede til Angelika Mikhailova havde der været turbulens og tvivl omkring deres forhold, hvor Mikhailova tidligere havde slået op med ham. Det beskriver han således:

Før bootcampen (red. op til majoren) slog vi op. Jeg flyttede ud af lejligheden. For lang tid tiden lovede jeg så, at så snart jeg vandt majoren, ville jeg fri til hende. Jeg ville gøre det på scenen. Det løfte gav jeg i Mexico, og det ville jeg overholde.

Det ville mange nok have kaldt naivt, taget det tidligere brud i betragtning, men hen imod slutningen af majoren begyndte hun at minde ham om netop det løfte.

Hun gav mig aldrig grundene til, at hun slog op med mig, men som tiden gik fandt jeg ud af, at det var hendes mors idé. Hendes mor sagde, at der aldrig ville komme noget godt ud af os. Vi ville få syge børn osv.

Ikke desto mindre takkede Mikhailova ja til det store spørgsmål, men kort efter majoren begyndte der at florere videoer om hendes fortid med videoer og billeder på internettet, og derfor ville Boombl4 gå langt for hende.

Jeg kan jo ikke gøre andet end at støtte et menneske, der er i den situation. Jeg forsøgte at fortælle hende, at hun skulle ignorere det. Jeg elskede hende virkelig meget, og jeg troede på, at jeg skulle være sammen med hende resten af mit liv, og derfor gik jeg den ekstra mil for hende.

Anklager om vold og stoffer

Efter bruddet med Angelika Mikhailova, også kaldet Lika, begyndte beskyldningerne at vælte ind.

Mikhailova politianmeldte ham blandt andet for hustruvold. Han udlægger situationen således:

Jeg lå derhjemme og så en film. Så kommer hun ud fra badeværelset, og jeg kan se, at hun mangler en tand. Hun virker overrasket, løber tilbage til badeværelse og kigger efter den. Det var et implantat. Efterfølgende politianmeldte hun mig for vold.

Anklagerne stoppede dog ikke der. Den nu tidligere ekskone anklagede også Boombl4 for narkomisbrug i en periode, hvor der florerede videoer på de sociale medier, der skulle forestille Boombl4 sniffe kokain.

Det beskriver han således:

Alle kan jo se den negative narkotest, jeg har lavet. Du kan finde det online. Hun sagde, at jeg var stofmisbruger, men det er jeg ikke. Jeg er virkelig imod stoffer. Ja, jeg har prøvet det én gang. Det skete, da vi var i Mexico på ferie, og jeg kunne virkelig ikke lide det.

Mikhailova havde også billeder af Boombl4 med russiske kampvogne og flag, hun efterfølgende lagde på nettet.

Det var en tid, der virkelig frustrerede ham:

Det var mentalt de allersværest dage. Jeg sagde til hende, at hun lige kunne vove på at lægge dem på nettet, fordi det ville skade mit ry og min karriere. To uger senere smed hun dem op. Jeg spurgte hvorfor, men der var intet svar. Kun tårer. Jeg måtte sluge det.

Det fulde interview kan læses her.

#1(Med 0 svar)
4. juli 2022 kl. 19:30
livit
Jeg ville skrive han er et fjols. Det er han vel også lidt, men også formentlig forblændet af aldrig at have haft et forhold før, og så finder han så et lorte menneske der samtidig udnytter ham. Han har forhåbentligt lært at lytte folk omkring ham fremover.
#2(Med 0 svar)
4. juli 2022 kl. 19:45
RasmusRoev
PENGE! :)
#3(Med 1 svar)
4. juli 2022 kl. 20:23
bruja
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Hader når man ikke kan sidde i sin kampvogn og rykke en columbianer……
#4(Med 0 svar)
4. juli 2022 kl. 20:43
Famous
🤣🤣
#5(Med 1 svar)
4. juli 2022 kl. 21:57
majez
Hvis det er sandt, så er det selvfølgelig synd for ham og vildt sådan en ko hun er. Man skal kunne rykke en streg eller to hjemme hos sig selv hvis man har ferie og det ikke påvirker arbejdet :D

Var de slået op og han havde flyttet inden majoren? Så er det fandeme vildt at fri til hende :D Wtf.
#8(Med 0 svar)
5. juli 2022 kl. 08:53
JakobHelms
Ja, ikke helt smart at fri til sin ekskæreste, bare fordi man havde lovet man ville gøre det, hvis man vandt en major.

Vildt at første gang Angelika ville skilles, skrev hun blandt andet hun følte at han havde alle pengene i deres forhold og ikke delte.
#6(Med 1 svar)
4. juli 2022 kl. 22:05
torben
Vinder af Dust2 Masters
De siger jo at kærlighed gør blind :)
#7(Med 0 svar)
4. juli 2022 kl. 22:37
ZaNwish
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Nok derfor han bruger briller ;)
#9(Med 1 svar)
5. juli 2022 kl. 09:17
arseface
Fed undskyldning om at det er synd for ham at det blev afsløret at han går in for den meningsløse russiske krig mod Ukraine, hvor hans arbejdsgiver befinder sig. Hvor er det dog SYND for dig lille stakkel at det blev afsløret. Sikker på han høster masser af medlidenhed der 😂
#10(Med 0 svar)
5. juli 2022 kl. 09:54
CheatoN
Altså uden at vide så meget om de billeder, så har jeg da også besøgt en Kasserne herhjemme i Danmark hvor jeg har fået taget billede ved diverse kampvogne, dette er vel ikke beviser for at jeg støtter op om krig?

Synes måske det er lidt hårdt at sige fordi der er billeder af bombla ved en kampvogn med russiskflag, at han så støtter at Rusland invaderer Ukraine. Men så igen jeg ved ikke hvordan det hænger sammen 😊
#11(Med 0 svar)
5. juli 2022 kl. 10:23
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Har sku lidt ondt af ham.
Kæft en so, de billeder med kampvognene og flagene er jo også taget før Ukraine blev invaderet.
Så det er jo udelukkende for at skabe splid og bruge dem mod ham hun har lagt dem op.
Altså hende lika der har fået så meget gren at hendes hjerne er ved at trille ud af hendes øre man. Utroligt man vil køre sådan en agenda mod en der tydeligvis har prøvet at gøre alt det rigtige..
Alene det at hendes mor siger de får vandskabte børn siger jo alt om at det er hendes opdragelse hjemmefra der har gjort hende til et usselt menneske 🤮
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.