Talenter uddeler første nederlag til Maze
Tidligere på dagen indkasserede det nye fnatic Rising med danske Maze i spidsen deres første nederlag.
Holdet var det sidste til at komme på serveren i gruppe A, og havde derfor kun spillet to kampe, som de begge vandt, før dagens opgør mod Astralis Talent.
Grunden er den sene udskiftning af holdets AWP'er regali samt deres danske coach cube, fortæller Maze.
Vi har spillet med ny spiller og træner det sidste korte stykke tid; og ja, det er også derfor, vi først starter en uge inde i ligaen, da der lige skulle nogle ting på plads inden.
Der er derfor blevet arbejdet hårdt på at blive så klar som muligt med holdets nye AWP'er DEPRESHN fra Kroatien, hvilket lader til at have givet pote.
Vi har "praccet" en del over spillerpausen, da vi vidste, vi skulle spille i WePlay ligaen. I vores træning gør vi det fremragende, så jeg glæder mig til, at vi viser det i vores officials også.
Og selvom regali og cube forlod holdet kort før sæsonstart, så har Maze kun gode ting at sige om makkerparret.
Det er lidt trist, at skulle sige farvel til både regali og cube, da de begge to er ekstremt gode, til det de laver. De har begge to en lys fremtid, og det ved jeg også, vi selv har med vores nye lineup.
fnatic Rising er netop gået i gang med dagens anden kamp, som er imod Spirit Academy. Den kan du se her:
Astralis Talent hopper ind på 1. pladsen
De danske talenter hos Astralis kan i øjeblikket se sig selv øverst i tabellen i gruppe A.
Holdet har spillet 10 kampe og vundet seks af dem, hvilket bringer talenterne op på 18 point med kun to opgør til gode. De skal helst vindes begge to for at sikre en topplacering i gruppespillet, da alle de andre organisationer har færre spillede kampe, og derfor kan nå at hente Astralis Talent.
De nærmeste forfølgere er NAVI Junior og Spirit Academy, der begge har 15 point med henholdsvis syv og otte kampe spillet.