Finalen nærmer sig udsolgt
13 enkeltbilletter og et enkelt bord bestående af seks pladser.
Det er, hvad der er tilbage af billetter til POWER Ligaen-finalen lørdag den 17. december.
Du skal derfor være hurtig, skulle du ønske at købe en billet til det store brag af en finale.
Det hele foregår på Anarkist | BEER & FOOD LAB midt i Odense med en kort gåafstand fra stationen, hvor man også kan tage letbanen fra.
De to finalister, hvoraf MASONIC er det ene hold, kommer til at dyste om 65.000 kroner i præmiepenge, hvorimod taberen må gå derfra med 10.000 kroner.
Prisen er 100 kr. + gebyr per billet, mens det igen er muligt at købe et helt bord med plads til seks personer for 500 kr. + gebyr. Hver tilskuer får en gratis øl eller sodavand.
Vigtige informationer:
-
Dato: 17. december
-
Dørene åbner: Kl. 18:00
-
Kampstart: Kl. 20:00
-
Pris enkeltbillet: 100 kr. + gebyr
-
Pris bord (6 personer): 500 kr. + gebyr
-
Inkluderet: 1 øl eller sodavand per person
For første gang nogensinde afholdes finalen på en lørdag, hvilket har været efterspurgt de to seneste gange, hvor det har været søndag.
Vi glæder os rigtig meget til at byde indenfor til en dag, hvor hyggen er i højsædet, og hvor vi kommer til at gøre vores bedste for, at alle går hjem og glæder sig til næste gang.
Der bliver ikke sat flere billetter til salg, så sørg for at sikre dig en billet, inden det er for sent.