Her er alt, du skal vide om Counter-Strike 2

Counter-Strike 2 er blevet annonceret med en masse information, der kan være svært at finde hoved og hale i. Få dig et overblik her.

Onsdag aften eksploderede de sociale medier i forbindelse med annonceringen af det kommende Counter-Strike 2.

Med annonceringen fulgte en masse information om det nye spil, som kan være svært at finde rundt i. I denne artikel bringer vi et overblik over alt, du skal vide om Counter-Strike 2.

Udkommer til sommer

Lad os starte fra en ende af.

Da Counter-Strike 2 blev annonceret onsdag aften, blev spillet kun tilgængeligt for udvalgte personer, der har fået mulighed for at afprøve beta-versionen, så spillet kan findpudes så meget som muligt inden lanceringen.

Hvis du ikke var en af de udvalgte personer, må du vente lidt endnu, da spillet først bliver tilgængeligt for alle til sommer.

Den præcise udgivelsesdato er endnu ikke kendt, men det forventes, at det udkommer lige op til sommerferien, så der kan spilles løs gennem hele ferien.

Spillet kommer til at fungere som "en gratis opdatering til CS:GO".

Dynamiske smokes

Som en af de helt store ændringer fra CS:GO til Counter-Strike 2 er smokes blevet dynamiske forstået på den måde, at de fremover interagerer med miljøet og reagerer på lys, skud og eksplosioner.

Med opdateringen bliver det blandt andet muligt at skubbe røg ved at skyde i dem, eller kaste HE-granater ind i dem.

Dette er en af ændringer, som ikke alle er helt overbeviste om endnu, da nogle spillere og trænere frygter, at det bliver meget svært at spille T-siden fremadrettet.

Skins er i sikkerhed

Da Counter-Strike 2 først begyndte at blive rygtet, var en af de helt store spørgsmål, hvad der ville ske med skins.

Hvis du sidder inde med et dyrt CS:GO-inventory, kan du godt ånde lettet op, for Valve afslørede i annonceringen, at man kan bringe skins fra CS:GO med over i Counter-Strike 2.

Desuden vil du opleve dine skins i et nyt og bedre lys, eftersom belysning og materialerne fra Source 2 vil forbedre kvaliteten af skins.

Bring hele dit CS:GO-inventar med dig til Counter-Strike 2. Ikke alene vil du beholde alle dine genstande, du har indsamlet gennem årene, men de vil også drage fordel af belysningen og materialerne fra Source 2.

Udover at understøtte oprindelige modeller og lakeringer er alle valgbare våben blevet opdateret med højopløsningsmodeller, og nogle våbenlakeringer udnytter disse nye modeller, lyder det fra Valve på Counter-Strike 2-hjemmesiden.

Bedre lyd og visuelle effekter

Som en naturlig del af Source2-tilføjelsen bliver de visuelle effekter markant forbedret.

Blandt andet medfører de nye visuelle effekter en forbedret udgave af hud'en, som er baren i bunden af din skærm, hvor du kan se dit liv, magasin og mere.

Alle de visuelle effekter er blevet opdateret i Counter-Strike 2. Med belysnings- og partikelsystemet fra Source 2 har vand, eksplosioner, ild, røg, mundingsflammer, lysspor, træffereffekter og meget mere fået nyt udseende og ny adfærd.

Udover de visuelle effekter er også lyden i Counter-Strike 2 blevet markant ændret, da lyden fremadrettet afspejler det fysiske miljø bedre end tidligere, og desuden udtrykker flere spiltilstande.

Lydeffekterne i Counter-Strike 2 er blevet genskabt, så de bedre afspejler det fysiske miljø, er tydeligere og udtrykker flere spiltilstande. Lydbalancen er også blevet justeret for at gøre lytteoplevelsen mere behagelig.

Klassiske maps vender tilbage

Indtil videre ser det ud til, at alle maps fra CS:GO følger med over i Counter-Strike 2 og mere til, da nogle gamle maps vender tilbage.

Valve afslørede nemlig i en af videoerne på YouTube, at det klassiske hostagemap, Italy, vender tilbage, og er blevet bygget op fra bunden.

Andre klassiske maps som Mirage og Dust2 er knap nok blevet, da kun belysningen på de to ikoniske maps er blevet ændret.

I stedet har maps som Overpass og Nuke fået en kærlighed, da den nye belysning fra Source2 medfører realistiske materialer, lys og refleksioner.

Desuden har Valve i deres Q&A om Counter Strike 2 afsløret, at VAC-bans fra CS:GO stadig er gældende i det nye spil.

Hvad synes du om Counter-Strike 2? Del din holdning i kommentarfeltet

#1(Med 0 svar)
23. marts 2023 kl. 13:12
cellar32k
Ser sgu fedt ud. Folk skal dog nok brokke sig, CS spillere bryder sig som regel ikke om forandring.

Ser ud til de har nailet movement delen og det ligner et upgrade på mange parametre. Ikke som da vi gik fra 1.6 til source hvor movement var katastrofal ringe.
#2(Med 0 svar)
23. marts 2023 kl. 13:14
Divi
Jeg er personligt mest spændt på tick opdateringen
#3(Med 0 svar)
23. marts 2023 kl. 13:41
3k2
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Bare for at hjælpe folk med at undgå at blive snydt, så synes jeg det er værd at nævne i artiklen, at der ikke (endnu i hvert fald) eksisterer keys eller giveaways som kan give adgang, så alle der forsøger at påstå det er bare i gang med at scamme folk.
#4(Med 2 svar)
23. marts 2023 kl. 13:42
rafikoN
Jeg er ganske imponeret over hvad jeg har set indtil videre. Der er dog to ting som jeg ikke kan lide/tage seriøst, jeg synes de fleste, hvis ikke alle, våben lyder som sådan et plastik legetøjsvåben man legede med i 90'erne også synes jeg de nye molo'er ligner mere noget taget fra dota2/WoW. Til gengæld er jeg vildt spændt på at se hvor kort tid b0ychild skal bruge på at blive den bedste i verden, igen igen.
#5(Med 0 svar)
23. marts 2023 kl. 13:50
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Jeg kan godt lide, at ilden er blevet blålilla i omkredsen af moloen, det gør det nemmere at bedømme størrelsen og hvor den går til
#6(Med 0 svar)
23. marts 2023 kl. 15:03
zanoj
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Det sidste kommer ikke til at tage lang tid.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.