Krigen i Ukraine sætter en stopper for akademiligaen
WePlay, som er arrangøreren af akademiligaen af samme navn, har meddelt, at turneringen ikke kommer til at fortsætte foreløbig grundet krigen i Ukraine.
Det skriver turneringsarrangøren i en pressemeddelelse.
WePlay har base i krigsramte Ukraine, hvorfor det er svært at sikre sikkerhed for personale og alle turneringsdeltagere, hvilket har medført en pause på ubesemt tid.
I dag er vi nødt til at annoncere, at WePlay Academy League-projektet er sat på pause indtil afslutningen af krigen i Ukraine. Erfaringen fra de seneste sæsoner har vist, at under de nuværende forhold er der ikke ordentlige betingelser, der tillader os at afholde de næste sæsoner af turneringen til den standard, vi satte siden os ved første sæson. Som før er sikkerheden for vores personale og alle turneringsdeltagere vores højeste prioritet. Denne beslutning blev aftalt med alle deltagende organisationer.
Akademiligaen blev etableret i sommeren 2021, hvor otte akademihold fra nogle af verdens største organisationer deltog. I den seneste udgave af turneringen talte den 16 hold, heriblandt Astralis Talent, Young Ninjas og NAVI Junior.
I sommeren 2021 begyndte historien om vores WePlay Academy League. Skabt i samarbejde med organisationer inden for Counter-Strike: Global Offensive, var formålet med turneringskredsløbet at give en platform til den yngre generation af esportsstjerner til at vokse og udvikle sig som professionelle.
Siden turneringen blev etableret, er den blevet kendt for at huse nogle af de største kommende stjerner på den internationale CS:GO-scene.
Spillere som m0NESY, headtr1ck og xertioN er bare nogle af de spillere, der fik gennembrud gennem lige præcis denne liga.
WePlay Academy League er blevet en springbræt på den professionelle vej for talrige spillere, der allerede skinner i Tier-1 CS:GO-scenen: m0NESY, torzsi, JDC, headtr1ck, xertioN og mange andre. Samtidig samlede turneringen en fanklub af seere fra hele verden omkring sig. Tak fordi I har været med os hele denne tid.
I pressemeddelelsen slutter WePlay af med at understrege, at dette ikke er et farvel til ligaen, men at den vender tilbage, når det bliver engang bliver muligt igen.
Vi siger ikke farvel til WePlay Academy League - kun "på gensyn". Tak for jeres forståelse. Og støt venligst Ukraine.
Young Ninjas løb med sejren i den sjette og seneste udgave af WePlays akademiliga.