Ugens Spiller er fundet
Det er nok engang blevet tid til at kåre Ugens Spiller i POWER Ligaen med hjælp fra Dust2.dks læsere.
Denne gang skal vi have fat i en spiller, som før har prøvet at blive Ugens Spiller i POWER Ligaen. I sidste sæson havde han nemlig æren af at være den, som udmærkede sig ugens løb i POWER Ligaen.
Det er nemlig Sashis n1Xen, som i denne uge var med til at besejre MASONIC, inden Brøndby desværre blev for stor en mundfuld samme aften.
Ikke desto mindre var n1Xen på pletten, og det er da også i overbevisende stil, at den 19-årige Sashi-spiller vinder afstemningen om at blive Ugens Spiller.
Han tager nemlig titlen foran den unge MASONIC-spire, sirah, samt CEPTER BITSKINS' Ryxxo, som begge var med til at sikre deres respektive hold point i tabellen.
n1Xen kan foruden æren også se frem til fem kasser Red Bull, der er på højkant til Ugens Spiller, hvis denne er fyldt 18 år.
Sådan fordelte stemmerne sig:
-
n1Xen - 51%
-
sirah - 30%
-
Ryxxo - 19%