Nyhed i Invitational-området
Når Gamebox Festival løber af stablen i slutningen af maj, bliver det ligesom sidste år med et dedikeret område til Invitational-turneringen, som bliver ændret lidt.
Sidste år sad de otte hold nemlig i en firkant, men i år bliver det i en hestesko, som lukkes af et område, hvor udvalgte kampe vises.
Det er et resultat af de erfaringer, som Gamebox og Dust2.dk i fællesskab gjorde fra sidste års event, hvor flere efterspurgte muligheden for at se den kamp, som der også blev streamet.
Herunder kan du se tegninger af, hvordan området kommer til at se ud.
CS:GO-turneringen til Gamebox består af tre forskellige stadier, der spilles fra den 26. til 28. maj.
Fredag og noget af lørdagen kører kvalifikationen til Invitational, hvor alle CS:GO-hold kan deltage, og herfra vil de fire bedste skyde sig videre til Gamebox Invitational.
Gamebox Invitational tæller fire inviterede og fire kvalificerede hold, som skal dyste om 50.000 kroner i løbet af lørdagen og søndagen.
Alle de hold, som ikke kvalificerer sig til Invitational, dyster i Gamebox Open, hvor der er 15.000 kroner på højkant, i løbet af lørdag og søndag.
Du køber billet ved at trykke her.
Sådan fordeles pladserne i Invitational:
-
Astralis Talent
-
MASONIC
-
Tricked
-
Invitation
-
Kvalifikation til Gamebox
-
Kvalifikation til Gamebox
-
Kvalifikation til Gamebox
-
Kvalifikation til Gamebox