zonic og spillerne har arbejdet meget med at håndtere presset i de store kampe.

zonic afslører: Tager inspiration fra Astralis-tiden

Den danske coach er begyndt at arbejde med holdet om nogle af de samme ting, de arbejdede med i Astralis.

Vitality har fået en fantastisk start på majoren, hvor det internationale hold med zonic bag roret er 2-0.

Det var dog ikke to overbevisende sejre, da begge blev afgjort i den 29. runde, og spændingen var derfor høj til det sidste.

Begge kampe var præget af perioder, hvor holdene på skift dominerede, og Dust2.dk snakkede derfor med Vitality-coachen om, hvilke tanker han gør sig, når man skal bryde en dårlig stime med en timeout.

Det handler meget om at prøve at bryde den negative stime. Det er jo også lidt et skakspil, fordi i og med, at du tager en timeout, så begynder de jo også at analysere, om de skal fortsætte den stil, eller de så vil begynde at overraske os og køre noget helt andet, så vi hele tiden er et skridt bagefter. I løbet af dagen synes jeg faktisk ikke, at mine timeouts var de bedste, hvis man kigger på, hvad de plejer at være.Jeg synes dog, at jeg havde en meget god en her på Vertigo til sidst (...).

Januar-plan og ny mentalitet

Da det nye år begyndte var alt ikke det samme for Vitality.

Holdet foretog ikke udskiftninger, men de ændrede alligevel på noget, da de begyndte deres såkaldte 'januar-plan', som skulle gøre dem helt klar til majoren i Paris.

Det afslørede zonic over for Dust2.dk, da vi mødte ham kort efter gårsdagens anden sejr.

Vi startede på noget, der hedder Klarskovgård i Danmark, hvor vi mødtes. Vi havde en snak omkring noget af det samme, jeg altid har arbejdet med Lars, vores sportspsykolog, om, og vi gjorde det også dengang, vi var i teamet i Astralis.

Januar-planen har blandt andet haft fokus på, at spillerne skulle lære at håndtere det pres, der følger med, når de store turneringer bliver spillet.

Her afslører zonic, at mentaliteten er blevet ændret, og at tankegangen med at tage en stor slutspilskamp som enhver anden er skrottet.

Det har simpelthen været arbejde omkring presset. Altså, meget kan man jo gå ind og sige til spillere, men vi har arbejdet rigtig meget omkring presset. At acceptere presset. Det er så nemt at gå ind og sige, at de bare skal spille det som enhver anden turnering eller bare tage det som en træning. Eller, at der ikke er nogen forskel på holdene i Rio og i Paris, men der er vi rent faktisk gået ind og gjort det lidt modsat.

Vi er begyndt at sige, at der faktisk er fucking meget pres på de her spillere. Det er en kæmpe turnering, men det er også derfor, vi gerne vil det. Vi vil gerne spille de her turneringer og være i de her situationer et eller andet sted, for det er derfor, vi er på den store scene, og vi er til en major. Hvis vi ikke kunne lide at være i det pres, kunne vi lige så cup bare spille online-cups.

Da Astralis var på toppen, var de nærmest urørlige, og her var det danske mandskab også utroligt stærke mentalt.

Det er dog noget, Vitality har haft det svært med og blandt andet en episode mod Liquid til IEM Katowice, hvor Vitality smed en stor føring i slutspillet sidder fast hos zonic.

Derfor har Vitality-gutterne også taget noget af dét, der gjorde Astralis så gode, til sig, og det har i den grad hjulpet, fortæller zonic.

Vi har snakket rigtig meget om det der med en runde ad gangen, og mange af de ting, vi også gjorde i tidernes morgen i Astralis, det synes jeg har hjulpet rigtig meget på spillerne. Jeg tror, at de her episoder, som vi har været ude for, det er helt klart nogle ting, som gør, at vi står stærkere i dag.

Vitality skal søndag i kamp mod Monte i den meget spændende 2-0-kamp, som kan sende zonics tropper i slutspillet.

Om det danskerspækkede mandskab vinder kampen, kan vi kun gisne om, men skal man tro zonic, så bliver det i hvert fald ikke på det mentale, de taber.

#1(Med 0 svar)
14. maj 2023 kl. 12:46
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
fedt interview!
#2(Med 0 svar)
14. maj 2023 kl. 13:44
TubbyGold
Fedt interview ja. Altid godt at høre fra Zonic.
#3(Med 0 svar)
18. maj 2023 kl. 09:58
yairi
Han er nok den bedste coach af alle og han ved hvad han taler om og har mega stor erfaring.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.