donk løfter trofæet sammen med sine holdkammerater.

SPIRIT VINDER BLAST BOUNTY

Spirit er de første vindere af BLASTs nye turnering i Danmark efter en 3-1 sejr over Eternal Fire.

Den første udgave af BLAST Bounty nogensinde er overstået og Spirit står som sejrherrer.

donk og Spirit fortsætter ufortrødent deres storspil fra slutningen af 2024 med majoren i Shanghai og tager årets første turnering.

Det gør de med en overbevisende 3-1 sejr over Eternal Fire i BLASTs studie i Brøndby.

Kampen startede på Anubis, hvor Spirit hurtigt bragte sig på map point ved scoren 12-4.
Men herfra lykkedes det Eternal Fire at lave et kæmpe comeback og faktisk vinde i overtid 16-14. Det åbnede muligheden for en spændende og jævnbyrdig finale mellem de to hold.

Det skulle i stedet vise sig at være et øjebliks uopmærksomhed fra Spirit, der ikke lod Eternal Fire komme i nærheden af fadet i resten af kampen, hvor Spirit tog de næste tre maps uden problemer.

Sejren kom på baggrund af mere end bare verdens bedste spiller donk. I modsætning til nogle tidligere finaler, så var sh1ro også varm i dag og endte side om side med vidunderet donk på scoreboardet.

Eternal Fire
1 - 3
Spirit
Alle maps
Eternal Fire K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Ismailcan 'XANTARES' Dörtkardeş 56 - 66 -10 77.7 69.8% 1.00
Özgür 'woxic' Eker 62 - 56 +6 69.4 70.9% 0.99
Ali 'Wicadia' Haydar Yalçın 59 - 68 -9 75.8 67.4% 0.92
Samet 'jottAAA' Köklü 54 - 63 -9 70.3 66.3% 0.83
Engin 'MAJ3R' Küpeli 37 - 71 -34 59.6 58.1% 0.68
Spirit K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Dmitry 'sh1ro' Sokolov 78 - 39 +39 89.8 86.0% 1.53
Danil 'donk' Kryshkovets 78 - 63 +15 96.0 81.4% 1.40
Myroslav 'zont1x' Plakhotia 65 - 59 +6 83.3 75.6% 1.21
Leonid 'chopper' Vishnyakov 53 - 59 -6 62.5 72.1% 0.99
Boris 'magixx' Vorobiev 48 - 55 -7 70.0 74.4% 0.97

Plads- og præmiefordeling ved BLAST Bounty Finals Season 1:

  • 1. Spirit - 2.048.000 kroner

  • 2. Eternal Fire - 609.000 kroner

  • 3.-4. NAVI - 160.000 kroner

  • 3.-4. G2 - 125.000 kroner

  • 5.-8. BetBoom - 178.000 kroner

  • 5.-8. HEROIC - 178.000 kroner

  • 5.-8. Brasilien paiN - 107.000 kroner

  • 5.-8. Vitality - 27.000 kroner

#1(Med 12 svar)
26. januar 2025 kl. 20:12
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Spændende om sh1ro får frarøvet sin MVP, bare fordi donk er donk
#2(Med 0 svar)
26. januar 2025 kl. 20:12
Famous
200% sikkert!
#3(Med 0 svar)
26. januar 2025 kl. 20:17
Djoerup
Hvis donk får den er systemet rigged
#4(Med 7 svar)
26. januar 2025 kl. 21:27
Kristja
Meeh en rifle spiller der ligger samme tal/bedre tal for dagen, som en AWP. Jeg ved sgu godt hvem jeg synes der fortjener MVP'en så 😅

Nu har jeg så ikke lige tjekket op på hvordan sh1ro har præsteret i de andre kampe.

Det har jeg så nu. donk højeste/bedste rating på 3/5 kampe, og tæt på de 2 andre kampe, ved ikke hvorfor han ikke skulle få den her ?
#5(Med 6 svar)
26. januar 2025 kl. 22:01
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Nu vil jeg ikke tage noget fra donk, fordi han fortjener den uden tvivl også, men det du siger med stats, der skal du også have med i ligningen hvor mange eco frags han farmer kontra sh1ro, donk hapser jo konsekvent 2-3 stykker i alle Eco runder.
#6(Med 0 svar)
26. januar 2025 kl. 22:15
Hunt
Selvom de begge er omkring 1.40 rating, så er donk ca 1.70 impact rating mens shiro er "nede" omkring 1.15

Plus donk er med riffel, som kristja nævner

Synes den er fair nok
#7(Med 1 svar)
26. januar 2025 kl. 22:25
Kristja
Jeg synes egentlig eco frags er tæt på lige så vigtige som gun rounds. Hvor mange gange ser man ikke holdene fucke op, og tabe til et anti eco, fordi de ikke formår at vinde dueller over deagle/five seven ect.

Jeg har også svært ved at praise en passiv awp spiller som værende den bærende faktor på et hold, og dermed fortjene en mvp, over en spiller som har væsentlig højere impact, og som faktisk har balls til at åbne ballet runde efter runde :)

Men jeg er helt enig i, at det kan diskuteres hvem der havde fortjent at få en mvp til denne turnering!
#9(Med 0 svar)
27. januar 2025 kl. 08:52
RasmusRoev
Donk har jo en meget "sværre" rolle hvis du spørger mig. Den er jo ret utaknemmelige, hvor du skal gå først og åbne ballet som du siger.
Fandme ikke den rolle der får ros på faceit eller MM, blvier i hvert fald tit overset, og så ham gutten midtround der hiver 2-3 kills der får kredit :P
#8(Med 1 svar)
27. januar 2025 kl. 01:25
Udknud
Jeg syntes mere at det handler om at Donk altid har riffel. Spirit giver Donk en evt savet riffel eller hero-riffel i samtlige mulige tilfælde så vidt jeg har set.
Og det skal de selvfølgelig også gøre, men det vil altså også være en faktor som trækker hans stats op ift. en Shiro f.eks.
#12(Med 0 svar)
27. januar 2025 kl. 12:18
bimse
Selv Shiro dropper til donk, hvis der er én saved AK eller M4, han får alt - Chopper har også selv sagt, at hele deres spil handler om Donk. Du kan også oftest se, at alle andre baiter/dør/peeker for, at donk kan dræbe dem fra en ukendt vinkel. Det er klamt, men det virker, når man har en, der er så latterligt god.
#14(Med 0 svar)
27. januar 2025 kl. 13:59
Johnnyw0w
Prøv at se death forskellen på holdet og shiro, der er skam også store fordele ved at være en passiv awper når det kommer til ratings
#10(Med 1 svar)
27. januar 2025 kl. 10:57
Lunar
shirt er bedre i Én kamp og så skal han have mvp? lol, lmao even.
Donk over hele turneringen: 1,43 R.2,1 og 1.58 impact
Sh1ro over hele turneringen: 1,40 R.2,1 og 1.22 impact
Begge er pisse dygtige, og det VAR en god turnering af Sh1ro, men donk VAR altså nu engang igen bedre
#11(Med 0 svar)
27. januar 2025 kl. 11:07
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Shiro var bedre end donk i både Kvartfinalen og i finalen.. Jeg vil som sagt ikke tage noget fra donk, men hans stats er primært farmet mod Fnatic og Flyquest og specielt mod sidstnævnte.. Selvfølgelig er donks impact rating højere end Sh1ro's, når donks rolle er entry (som han er god til) og alle ved Sh1ro er en passiv awp spiller.
#13(Med 0 svar)
27. januar 2025 kl. 12:27
DOMINA7HOR
Stærkt, men heller ikke overraskende.

Flot turnering af Eternal Fire. De stempler i den grad ind. Flotte sejre over Falcons, Vitality og G2 frem mod finalen. Nu skal de bare følge op på de flotte præstationer, når det snart gælder Katowice.

I øvrigt en rigtig god turnering, at starte året på, synes jeg. Single elimination, uden alt for mange kampe. Det var en spiselig omgang, og en god appetitvækker frem mod de lidt større og tungere turneringer der venter.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.