BILLETSALGET TIL DEN STORE FINALE ER ÅBENT
LIVE
roeJ og resten af fnatic bliver ved med at levere i Köln.

roeJ afslører: "Det var uvist, om jeg blev på holdet"

Under spillerpausen var roeJ overhovedet ikke sikker på, om han havde en fremtid i fnatic.

Dust2.dk i Köln

fnatic er ikke for sjov.

Det bekræftede roeJ og kompagni atter engang, efter fnatic-mandskabet til stor overraskelse spolerede Cloud9s debut med en 2-1-sejr.

Lige efter kampen var det naturligvis også en smilende og adrenalinfyldt roeJ, som Dust2.dk fangede til et interview.

Jeg har stadig lidt adrenalin i kroppen, kan jeg godt mærke, og jeg er stadig lidt hype. Jeg tror lige, der går et stykke tid, før jeg lige falder ned igen. Men det var en vanvittigt fed kamp, og det er bare så fedt at spille sådan nogle tæt kampe. Især når det går vores vej til allersidst, så føles det godt, udtaler roeJ.

Det var heller ikke bare hvem som helst, som roeJ og fnatic slog - det var Cloud9.

Cloud9 er muligvis det hold, som har fået mest opærksomhed ovenpå den transferrige sommerpause, hvorfor flere har store forventinger til russerne i Köln.

Selvom holdets officielle debut blev spoleret af visumproblemer, synes roeJ ikke, det skal tage for meget fra deres sejr, da buster spillede en fin kamp.

Jeg tror, vi har rigtig stort potentiale. Men de manglede jo stadig en af deres bedste spillere i Ax1Le, så jeg tror mange, at mange nok vil sidde med følelsen af, at vi måske havde tabt, hvis de havde haft ham med.

Men jeg føler faktisk, at buster spillede rigtig godt - især på A på Ancient. Der var han virkelig god til at lukke os ned, og det gjorde Ancient supersvær for os, efter vi havde fået noget godt momentum. Han spillede godt, men det føles jo bare mega godt, og det er fedt for selvtilliden. Især også fordi, at det var den første kamp, så fortsætter vi i upperbracket. Så det er virkelig en god følelse at tage videre med.

Fremtiden var usikker

Efter spillerpausen og op til IEM Cologne var der ikke mange fans og eksperter, som havde den helt store fidus til fnatic.

I fnatic-lejren havde man skiftet nicoodoz og FASHR ud til fordel for dexter og afro, som for mange lignede middelmåde udskiftinger.

Ifølge roeJ var også hans plads på holdet i fare, da han i løbet af spillerpausen var uvist om, hvorvidt han havde en fremtid på holdet eller ej.

Jeg kom ind i spillerpausen, og der var det lidt uvist, om jeg selv blev på holdet. Der var nogle ting, og vi vidste godt, der skulle skiftes ud, men vi vidste ikke hvem og sådan nogle ting. Selvfølgelig var der lidt shaky følelser, men jeg syntes sådan set, efter vi startede op igen, føltes det sådan: “Når okay, bliver vi nu gode nok igen?” og sådan nogle ting, fotæller roeJ til Dust2.dk og fortsætter:

Men jeg synes, at det er megahurtigt, og i træning føles det bare megagodt, og vi passer godt sammen, og jeg synes, at vores kommunikation er overraskende god i forhold til, at vi har spillet sammen i to uger, så det er et virkelig godt tegn.

nicoodoz' erstatning

nicoodoz blev som bekendt skiftet ud med afro, og fnatics nye AWP'er har virkelig imponeret til IEM Cologne.

Og der er også lidt forskel på nicoodoz og afro, da roeJ beskriver, at afro tager teten lidt mere i egen hånd og tænker mere på sig selv.

Det kom især til syne, da han nærmest alene mobbede sh1ro ud af serveren på det tredje og afgørende map i dagens kamp mod Cloud9.

Jeg tror, at den umiddelbare følelse af afro er, at man kan mærke, at han er en stjerne. Mens det, Nico (nicoodoz, red.) prøvede at arbejde på til allersidt, var meget det med at stadig være en stjerne, men også hjælpe holdet og prøve at give lidt og ofre sig for holdet, hvor jeg tror, at det måske kommer til at såre ham lidt i sidste ende, udtaler roeJ til Dust2.dk og tilføjer:

Hvorimod afro, som selvfølgelig er meget ny og mangler meget erfaring, han tænker meget på sig selv, og han vil gerne snakke om ting, og han er god til at tage initiativ. Han har lidt det der ego, som jeg synes, at en AWP-spiller skal have i nogle momenter for at være en stjerne.

Det kan nemlig være svært at få en stjerne på sit hold, hvis man hele tiden tænker på sine holdkammerater.

Hvis du hele tiden tænker på andre, så er det svært at være en stjerne hele tiden. Jeg tror, at han har lidt det der stjerneglimmer, som han også viste i dag på Ancient, hvor han bare er god i clutch-situationerne, hvor man skal lave nogle no-scopes, og man skal være hurtig med reaktionerne, og det viser han jo bare, at det er han er skidegod til. Så jeg tror, at det er forskellen af det.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.