FalleNs FURIA er med i kvalifikation nummer to, da de ikke gik videre fra den første.

SLUT: Skidt kvalifikation for de danske hold

Her får du løbende opdateringer fra den anden åbne europæiske kvalifikation til IEM Sydney 2023.

Onsdag og torsbleg blev den første åbne kvalifikation til IEM Sydney 2023 afholdt, og nu er det tid til kvalifikation nummer to.

Her får alle de danske mandskaber, som ikke nåede gennem nåleøjet første gang, en ny chance, og der er derfor masser af spændende hold at følge, hvis man tager de danske briller på.

Blandt andet skal Astralis Talent i ilden, efter førsteholdet meldte afbud til IEM Sydney. De skal forsøge at gøre som mupzG og mertz, der noget overraskende gik hele vejen og kvalificerede sig til den lukkede kvalifikation efter sejre over blandt andre BIG og Sprout.

Disse danske mandskaber stiller til start:

  • Danmark ECSTATIC (kraghen, Patti, Nodios, Queenix, salazar)

  • Danmark bAEnket (notaN, Damkilde, Pellyy, gnoffe, Speedy)

  • Danmark Sashi Esport (brzer, aizy, AcilioN, nutnut, n1Xen)

  • Danmark Espionage (IceBerg, Lucky, Anlelele, kwezz, Cabbi)

  • Danmark Astralis Talent (kiR, MistR, ANSG1, JBOEN, kroK)

  • Danmark Gamergyat (Traz, Jo3y, Dalisson, MaTJo, zcoperDK)

  • Danmark Lord Bendtner (Loscar_, -MarquEZ_, KANYETHEGOAT, m1skel-ten, SICKOMOD3)

  • Danmark WelcomeToMedina (Boye, anber, Dengzoe, foam, Scr0b)

  • Danmark O Grande Canhao Talentos (Emilersmuk10, Emilovitch, Icron1c, Botman1704, Br0k9n)

  • Danmark SERA Esport (Sinzey, Borch, Falk, Jipsii, VireZ)

  • Danmark teamsutteost (jarko, FrekaFiskeNN, hudz, Domini, BREMsZN)

  • Danmark Kronjylland Talent (N4XXiS, farsten, ItzNima, Tuff, Gaardsoe)

Mangler dit hold på listen? Skriv en besked herunder med holdnavn og lineup, så får vi det på listen.

Du kan også selv følge med i brackets HER

Her får du live opdateringer fra den åbne kvalifikation:

Så får I ikke mere for den 25 øre ◴ 23:30

Det var ikke ligefrem den bedste kvalifikation set med danske briller, da ingen af de danske hold gik videre til andendag.

Der er dog stadig nogle danskere tilbage til at løfte den danske fane, da Sprout og Question Mark stadig er med.

Sidste danske hold ude ◴ 23:26

Alle danske hold i den anden kvalifikation til IEM Sydney er ude.

Det er den kedelige realitet, efter ECSTATIC netop er blevet slået af Question Mark, som blandt andet består af lollipop21k.

lollipop21k og kompagni er dermed videre til andendag, hvori birdfromskys tropper, som også hedder Question Mark, venter.

KÆMPE THROW ◴ 22:43

bAenket havde alt kørende for dem, men på en eller anden mystisk måde formåede notaN og kompagni at smide sejren.

notaNs tropper var nemlig foran med intet mindre end 13-3, men endte med at lide et 14-16-nederlag til sYnck.

Danskerne er dermed ude af kvalifikationen, mens sYnck er videre til morgendagens kampe, som bliver dækket på HLTV.

Stærk start for mixhold ◴ 22:22

12-3.

Det er cifrene, som bAenket i øjeblikket er foran mod estiske sYnck, der desuden var holdet, som vandt Gamebox Festival.

Kampen er ved at blive afviklet på Ancient, hvor især Damkilde har spillet en stor kamp.

ECSTATIC vinder pligtsejr ◴ 21:45

ECSTATIC er stadig med i kvalifikationen, da Pattis tropper netop har besejret HARAKTERNYKY med 16-9.

Det skete på Anubis, hvor især salazar og kraghen spillede en stor rolle, da den førstnævnte leverede 30 kills, mens den anden fik 26.

I næste og sidste runde for i dag venter enten Question Mark eller JANO.

Danskere slår BNE ◴ 21:37

Hold da op, bAenket.

Et mixhold bestående af spillere som notaN, Speedy og Gnøffe har netop besejret major-holdet BNE.

Det gjorde på Overpass, som de vandt med 16-13. I næste og sidste runde for i dag venter enten sYnck eller FTW.

To danske hold tilbage ◴ 21:12

Kun to danske hold er tilbage i den anden og sidste kvalifikation til IEM Sydney, da kun bAenket og ECSTATIC er de sidste hold, der bærer den danske fane.

I skrivende stund har bAenket i gang med en tæt kamp mod Bad News Eagles, hvori danskerne er i front med 10-7.

ECSTATIC har desuden gang i en tæt affære, da Pattis tropper i øjeblikket blot fører med 5-4 over HARAKTERNYKY.

Zyphon skyder Astralis Talent ud ◴ 20:58

Astralis Talent er færdige i IEM Sydney-kvalifikationen.

Den tidligere Astralis-spiller Zyphon var alt for god, da han med 30 kills var den bedste på serveren og stod for at sende sit tidligere mandskab ud.

SERA Esport og teamsutteost led desværre samme skæbne, da de også blev slået ud i runde tre til henholdsvis Inferus LT og GhoulsW.

Farvel til flere danske hold ◴ 20:45

Sashi og WelcomeToMedinaer alle fortid i den anden IEM Sydney-kvalifikation efter nederlag i tredje runde.

Det ser heller ikke for godt ud for Astralis Talent, som ligeledes er meget tæt på at blive sendt ud af Sprout.

Indtil videre har kun to danske mandskaber overlevet den barske runde tre. Her er tale om ECSTATIC og bAEnket. Sidstnævnte skal dog ud på en meget svær dyst nu, da Bad News Eagles venter.

Helt lige mellem Astralis Talent og Sprout ◴ 20:13

Det er fuldstændig jævnbyrdigt mellem Astralis Talent og Sprout.

De to mandskaber har begge skrabet fem runder til sig efter de første ti, og spændingen er derfor stor i gensynet mellem Zyphon og den danske organisation.

Faktisk er det tæt i stort set alle danskernes kampe. Kun SERA Esport og ECSTATIC cruiser mod runde fire, da begge hold har store føringer i skrivende stund.

Espionage er færdige ◴ 19:42

Runde to.

Så langt nåede Espionage i dagens IEM Sydney-kvalifikation, da danskerne netop er blevet slået ud.

Det skete, da OWL var for stærke på Ancient for Lucky og kompagni, som måtte se sig slået 12-16 af russerne.

Heldigvis har vi stadig masser af danske hold med, hvoraf flere endda allerede er klar til runde tre. Det gælder bAEnket, SERA Esport, teamsutteost, Kronjylland Talent, WelcomeToMedina, Astralis Talent, Sashi og ECSTATIC.

Derfor har vi et spændende gensyn i vente, når Zyphon møder sin gamle organisation, Astralis.

Dansk tophold tæt på tidligt exit ◴ 19:25

ECSTATIC, WelcomeToMedina og Astralis Talent er tre af de danske hold, som har fået en formidabel start på deres kampe i runde to. Alle tre ligner sikre hold videre til runde tre.

Lidt hårdere ser det ud for Espionage og Sashi, som har fået svære kampe på programmet tidligt. Sashi møder et væld af bulgarske profiler, da blandt andre CeRq og SHiPZ er på holdet. Der får Sashi da også kamp til stregen, da der lige nu står 11-8.

Hos Espionage er fordelen uheldigvis hos modstanderholdet OWL. Her er danskerne bagud 11-12, og de skal derfor skrue niveauet en anelse op, hvis de skal videre.

Spændende gensyn i vente ◴ 18:58

Astralis Talent og Zyphon. Det var en historie, som endte med et exit for den unge dansker, men nu har han chancen for at stå over for sin gamle organisation igen.

Hvis både Astralis Talent og Sprout vinder deres opgør i runde to, kommer de nemlig til at stå over for hinanden i en Bo1, hvor taberen er ude. Zyphon kan dermed sende sit gamle hold ud med et tidligt exit, skulle Sprout vinde.

Andre danske hold kan også risikere at sende hinanden ud i runde tre. Espionage og WelcomeToMedina kan nemlig mødes der.

Stærk start for danskerne ◴ 18:47

Stort set alle danske hold har fået en fantastisk start.

Alle hold pånær to er nemlig videre til runde to, som flere endda allerede er i gang med.

Desværre for Lord Bendtner og OGC Talentos, ser det dog ikke helt så godt ud. Førstnævnte tabte 7-16, mens OGC Talentos er bagud 7-12. Skulle de alligevel gå videre venter dog også en svær kamp, da IKLA-UA venter i næste runde.

Første danske hold er videre ◴ 18:30

ECSTATIC er allerede videre fra runde et, mens Gamergyat er ude af kvalifikationen.

De resterende danske hold er i fuld gang med deres kampe, og dem skal der spilles mange af. Hele 508 hold er nemlig tilmeldt, hvilket næsten betyder fuldt hus.

Man skal gennem fem kampe på dag ét og tre på dag to for at gå videre til den lukkede kvalifikation, som mupzG og mertz gjorde i går.

Brackets er ude ◴ 18:13

Brackets er nu ude til kvalifikationen, hvorfor vi ved, at nogle danske hold allerede skal i ilden.

Det gælder blandt andre Astralis Talent, ECSTATIC, Sashi og Espionage, der altså ikke slipper for kampe i første runde.

Velkommen til dagens dækning ◴ 18:10

Dust2.dk sidder endnu en gang klar til at følge den anden kvalifikation til IEM Sydney med en nyhed, hvor der løbende kommer opdateringer live.

Velkommen til aftenens dækning!

#1(Med 2 svar)
11. august 2023 kl. 18:15
birdycantswim
I mangler Sashi 🫣
#2(Med 1 svar)
11. august 2023 kl. 18:19
JSand
Dust2 fantasy vinder
De blev faktisk skrevet på 18:14, så du opdaterede bare langsomt;)
#4(Med 0 svar)
11. august 2023 kl. 18:23
birdycantswim
Gaslighted by JSand. Reported!
#3(Med 0 svar)
11. august 2023 kl. 18:22
ItzNima
Kronjylland Talent deltager også =D
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.