Zouheir Chreih har været en del af den danske CS:GO-scene i mange år.

Ambush er på standby for nu

Stifteren af Ambush, Zouheir Chreih, prioriterer familietid fremfor at starte et nyt hold under Ambush-fanen.

Først indgik Ambush og Preasy et samarbejde. Derefter blev Ambush-stifteren Zouheir Chreih ansat i Preasy som CMO.

Nu er den kendte mand igen på egne ben på scenen, der må undvære Ambush for nu, fortæller Zouheir til Dust2.dk.

Selvom jeg er ude af Preasy nu, er det vigtigt at vide, at der ikke er noget på tegnebrættet i øjeblikket. Jeg har virkelig brug for en pause fra esporten.

Hvad angår Ambush, kan jeg ikke forudsige fremtiden, men lige nu er der ingen planer om at genstarte det. De ni liv er ved at være opbrugt.

Det der har drevet mig er gejsten. Det er aller vigtigst for mig at finde den igen. Samtidig med det mentale overskud til at klare alle op- og nedture. Finder jeg det frem, kan jeg ikke se, hvorfor jeg ikke skulle fortsætte.

For nu vil Zouheir prioritere familien og tiden med sin søn, der netop er kommet på et elite ungdomshold i fodbold.

Det har nemlig personligt været et rigtig kaotisk år på scenen, fortæller Zouheir.

Tror det eneste ord (for året, red.) er kaotisk. Måske også antiklimatisk.
Men jeg har fået nye bekendtskaber i form af Michael Hertz, og i den meget korte periode med Steffen fik jeg faktisk, som jeg skrev i mit tweet, nogle værktøjer, jeg kan bruge, hvis jeg skulle vende tilbage.

Så alt i alt har det været et år, jeg ikke vil være foruden, på trods af at jeg står, hvor jeg står nu. Uanset hvilken modstand, jeg møder i livet, forsøger jeg, så godt jeg kan, dels at forblive positiv og dels at se det som læring.

Men for fanden det er da ærgerligt! Det vil jeg ingenlunde lægge skjul på, at jeg synes, for Preasy er kun på vej op, og jeg ville da have elsket at være med hele vejen.

#1(Med 2 svar)
31. august 2023 kl. 22:34
MumaCe
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
For mig har Zouheir og hans projekter især med Ambush været ekstrem beundringsværdige. Jeg har aldrig hørt nogen snakke negativt om Ambush, og modsat mange andre, så han har været ekstrem god at balancerer udskiftninger, ambitioner og brandingen ud af til. Derudover har Zouheir bare virket ekstrem dedikeret, så det er virkelig ærgerlig for scenen at han tager en pause.
#2(Med 0 svar)
31. august 2023 kl. 22:47
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Dedikeret og et ualmindeligt rart menneske.
#3(Med 0 svar)
1. september 2023 kl. 03:00
Radski
Zouheir er det bedste menneske jeg har mødt i Esports verden. Super nice fyr som ikke kun i esporten fremviser sig selv nice, men også generalt er han en nice person. Alt held og lykke til ham, forhåbentlig finder han et lineup der kan få ham op til toppen en dag.
#4(Med 0 svar)
3. september 2023 kl. 00:23
Messias
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Zouheir - håber du kommer retur. Kæmpe ildsjæl
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.