Bootcamp-ulykke: Stjernetræner brækker anklen
HUNDEN skal bruge krykker, da han har brækket anklen.
Det bekræfter den danske coach over for Dust2.dk, efter Sashi Esports ejer søndag skrev et opslag på X, hvor han gjorde opmærksom på uheldet.
Skaden skyldes dog ikke et 'dansetrin', som D0KT0R3N skrev på Twitter.
I virkeligheden var det nogle helt andre trin, som forårsagede skaden. HUNDEN vrikkede nemlig om på nogle trappetrin i forbindelse med afslutningen på Sashis bootcamp, hvor flere af spillerne var til koncert sammen med ledelsen, aftenen inden spillerne tog hjem. Det fortæller han til Dust2.dk.
HUNDEN er desuden ikke den eneste dansker på Counter-Strike-scenen, som er kommet galt afsted uden for serveren i den seneste tid.
Også G2-kaptajnen HooXi måtte på krykker i en tid efter en ulykke til roeJs polterabend. Det kan du læse mere om herunder:
Sashi præsenterede tidligere på ugen de sidste brikker til deres førstehold, da man hentede J3nsyy og Speedy ind.
Siden har holdet været til bootcamp, men den endte altså ikke på den ønskede måde.