Snappi: "Spillet er i så dårlig forfatning lige nu"
Den første store LAN-turnering i CS2 er i disse dage i gang i Sydney, hvor flere af storholdene dyster om triumf i IEM Sydney.
Nogle hold er allerede blevet sendt hjem, mens andre har sikret en plads i slutspillet og dermed arenaen. Et af sidstnævnte hold er ENCE, som slog fnatic i en tæt kamp, som endte 2-1 til Snappi og kompagni.
Efter kampen blev den danske kaptajn interviewet til ESL's stream, og her blev han spurgt til CS2, der efter hans mening stadig er langt fra CS:GO.
Spillet er i så dårlig forfatning lige nu, at det er svært at spille på højt niveau. Det føles ikke som CS lige nu, og vi prøver at udnytte alt det vi kan, men det er svært, og jeg håber, at Valve er hurtige, lød det fra ENCE-kaptajnen.
Med sejren over fnatic er Snappi og ENCE nu klar til gruppefinalen, hvor G2 venter. Og adspurgt til, hvad seerne kunne forvente sig af det opgør, var den danske IGL klar i spyttet.
En masse tilfældigheder, slutter den ENCE-kaptajnen.
ENCE og G2 spiller gruppefinale onsdag formiddag. Vinderen er direkte i semifinalen, mens taberen er i kvartfinalen.