Floki Esport: Fra ét hold i 4. div til potentielt tre hold i 1. div

Floki Esport kan meget vel ende med at have tre hold i 1. divisionen til næste sæson. Vi har taget en snak med stifteren af organisationen om den flotte bedrift.

I aften spiller Floki Esport (holdet) om at undgå relegation og dermed sikre sig endnu en sæson i 1. division.

Floki Hellheim og Floki Ragnarok skal til gengæld ikke spille om overlevelse. De ligger nemlig nummer ét i henholdsvis 2. division A og 2. division B, og kan sikre sig den direkte oprykning til 1. divisionen onsdag aften.

Det er derfor ikke usandsynligt, at vi ser hele tre hold fra Floki Esport i 1. divisionen til næste sæson.

Vi tog fat i organisationens stifter, Gejl, for at få et indblik i Floki Esport og dets historie.

Floki Esport blev startet i marts 2022 af mig og Jyt, en af mine efterskolevenner. Vi tænkte, det kunne være sjovt at lave et hold og se hvor langt, vi kunne komme. Det endte så hurtigt med oprykning, og efter tre sæsoner var vi kommet fra 4. div. til 1.div.

I januar 2023 valgte Jyt at trække sig fra organisationen, og jeg hev en af mine gode venner Teacha ind, som tidligere havde erfaring fra Smurfs From Silver. Derefter har vi så prøvet af med en del forskellige hold, og har fundet ud af, at tre hold passer os meget godt på nuværende tidspunkt, fortæller Gejl. (Floki Fenrir stopper efter denne sæson, red.)

Den flotte sæson fra Hellheim og Ragnarok er over forventning for organisationen, selvom det var tiltænkt at Hellheim skulle spille med om direkte oprykning.

Vi havde ikke forventet at begge holdene ville spille med om førstepladsen, men begge hold var godt stillet til sæsonen, og vi havde klare forventninger om, at begge hold ville gøre det godt i 2. divisionen.

Ragnarok kom fra en direkte oprykning fra 3. div, og vi forventede selvfølgelig, at de fortsatte den gode stime i 2. division, trods at næsten ingen af dem havde erfaring fra 2. division.

Hellheim blev derimod bygget på, at de skulle kunne kæmpe med om direkte oprykning til 1. division, og det har de også gjort strålende. Men overordnet set, så er det over forventning at begge hold ligger til at rykke direkte op. Det er noget vi som organisation er meget imponerede og stolte over.

Der blev skiftet spil fra CS:GO til CS2 i transferpausen, og her har det været en fordel at have tre hold, der kunne sparre med hinanden, selvom to spillere valgte at stoppe, da det nye Counter-Strike ikke var noget for Kal1e og Mini, fortæller Gejl.

Floki kan meget vel ende med at have hele tre hold i 1. division til næste sæson, er det jeres største bedrift som klub indtil videre?

Hvis det sker, er det uden tvivl den største bedrift, og ærligt talt nok også mere end nogen af os havde forventet ville være muligt, da vi i forsommeren 2022 var konkurrenter i 4. division, og oprykningen til 3. division var det store mål.

Dog kommer 2.pladsen til Gamebox Open 2023 også tæt på, da vi i den turnering slog flere dygtige hold fra top 15 i Danmark.

Vi spurgte de to IGLs fra Floki Ragnarok og Floki Hellheim om, hvilket af de to hold, der er bedst.

Motiv (Ragnarok):

Udefra betragtet, så spiller Hellheim, efter min mening, i den stærkere 2. divisionsgruppe.
Vi har også spillet en enkelt official i Subcup, hvor vi tabte. Dog har vi haft nogle enkelte praccs mod hinanden, hvor vi har spillet meget tæt.
De har et stærkt hold, men jeg vil altid tro på gutternes evner og på mit hold, så jeg tænker, at hvis vi møder dem i en officiel kamp, at vi spiller en tæt kamp... men at Ragnarok tager sejren med hjem.
Vi glæder os til at møde dem i næste sæson, forhåbentligt. Vi satser på tre Floki hold i 1. Division! Det kunne være fedt at se de tre Floki hold i samme div, så man kunne finde ud af, hvilket hold, der er bedst.

NifloX (Hellheim):

Nu har jeg spillet en del med gutterne fra Ragnarok, og de er selvfølgelig et godt hold med nogle gode individuelle spillere, og jeg regner stærkt med en oprykning fra deres side af.
Med det sagt, så synes jeg, at vi er det stærkere hold. Jeg mener helt klart at vi er bedre - både individuelt og taktisk. Det afspejler sig også i resultaterne, da jeg vel godt kan sige, at vi endnu ikke har tabt til dem, om det så er scrim eller officiel.

Floki Esports afsluttende kampe i denne sæson er:

14. november:
19:00 - Danmark Floki Ragnarok vs. Danmark Whois
19:00 - Danmark Floki Hellheim vs. Danmark XI Esportal
20:00 - Danmark Floki Hellheim vs. Danmark Esport Harte Omega
20:00 - Danmark Floki Esport vs. Danmark Maknitude
20:00 - Danmark Floki Fenrir vs. Danmark Frag Out Esport

15. november:
19:00 - Danmark Floki Fenrir vs. Danmark AMO Esport
20:00 - Danmark Floki Fenrir vs. Danmark Esport Harte Unicorns
20:00 - Danmark Floki Ragnarok vs. Danmark Esport Harte Rebels
21:00 - Danmark Floki Fenrir vs. Danmark Gecko Esport
22:00 - Danmark Floki Ragnarok vs. Danmark Luxera

#1(Med 1 svar)
14. november 2023 kl. 15:58
RedEye
Sølv Sæsonkort Sæson 16
10. Farvel og tak til jer. no beccie, no 1. div
#2(Med 0 svar)
14. november 2023 kl. 17:16
Bukhavez
:O
#3(Med 2 svar)
14. november 2023 kl. 17:24
Rog3r-
Kæmpe floki fan, men har dust2 nogle regler imod den mulige 'conflict of interest' I forhold til at have 3 hold I en gruppe?
#4(Med 0 svar)
14. november 2023 kl. 17:56
Winspai
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Tror det ikke vi har i hvert fald set AGF og AGF Academy i Ligaen førhen, men ja 3 hold kan selvfølgelig godt se lidt vildt ud. :D
#6(Med 0 svar)
15. november 2023 kl. 09:17
Lunar
Sera har også før haft flere hold i 1. div. D2 er cool med det som det ser ud.
#5(Med 1 svar)
14. november 2023 kl. 18:00
jakesimon
Do or die, der blev vist ikke skrevet om det sidste sæson men Esport Harte stod der i samme situation... Men flot Floki :D
#7(Med 0 svar)
16. november 2023 kl. 09:00
resiarlleh
og nu er det potenitelt Harte, som kan ende med tre hold!!!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.