Her er alle vinderne til HLTV Awards Show
For anden gang nogensinde har HLTV afholdt et awardshow, hvor de allerstørste stjerner og personligheder inden for CS-scenen var samlet.
Til eventet, der blev afholdt i Beograd, Serbien, blev der tildelt priser for flere kategorier, heriblandt årets rookie, spiller hold og mange andre.
I denne artikler finder du et overblik over samtlige priser og vindere.
Community Awards
Som noget nyt lavede HLTV til årets awardshow også community-priser, som alle havde mulighed for at stemme på. Det var blandt andet kategorier som årets streamer og caster.
Årets caster/ekspert
-
1. SPUNJ - (16,21% af stemmerne)
-
2. BanKs - (16,12%)
-
3. Scrawny (11,56%)
Det var ingen ringere end australske SPUNJ, som, udover at være kommentator også laver en podcast sammen med Striker og Professeur, vandt titlen som årets caster.
Årets event
-
1. BLAST Paris Major - (38,93% af stemmerne)
-
2. IEM Cologne - (18,94%)
-
3. IEM Katowice (18,24%)
Næste på listen var årets turnering, og her faldt valget ikke særlig overraskende på årets eneste major, BLAST Paris Major, som Vitality vandt.
Årets streamer
-
1. ohnepixel - (40,86% af stemmerne)
-
2. olofmeister - (14,31%)
-
3. gAuLeS (12,99%)
Herefter skulle årets streamer kåres, hvor tyske ohnepixel, der er mest kendt for at være skin-entusiastisk, som den eneste nogensinde kan kalde sig for vinder af denne kategori.
Årets creator
-
1. 3kliksphilip - (17,19% af stemmerne)
-
2. NadeKing - (16,28%)
-
3. NartOutHere (13,62%)
Til sidst, men ikke mindst, skulle årets content creator kåres, hvor de to tips-and-tricks YouTubere, NadeKing og NartOutHere, tabte til 3kliksphilip.
Panel Awards
Det næste på programmet var panel awards, som er kategorier, der er blevet stemt på af spillere, trænere og medarbejdere fra HLTV.
Årets ingame leader
-
1. apEX - (146 point)
-
2. karrigan - (93)
-
3. Snappi (40)
Titlen som årets ingame leader gik til apEX, der var med til at føre Vitality til succes i Paris, da holdet vandt majoren over GamerLegion.
Årets træner
-
1. zonic - (135 point)
-
2. sAw - (104)
-
3. sycrone (25)
Den første dansker, der vandt et trofæ lørdag aften, var zonic, der fik titlen som årets træner. Ligesom apEX var zonic som bekendt også med til at vinde majoren i Paris.
Årets AWP'er
-
1. ZywOo - (171 point)
-
2. m0NESY - (82)
-
3. broky (20)
Vitality-trenden fortsatte endnu, da ZywOo kort tid efter snuppede titlen som årets AWP'er foran m0NESY og broky.
Årets anker
-
1. Magisk - (158 point)
-
2. jks - (60)
-
3. flameZ (27)
Lige, da man troede, at Vitality ikke havde flere spillere, gik den næste pris til den tidligere Vitality-spiller Magisk. Danskeren vandt prisen som årets anker med stort mellemrum.
Årets lukker
-
1. ropz - (156 point)
-
2. Spinx - (95)
-
3. frozen (26)
Atter engang var en Vitality-spiller nomineret, men denne gang var det ropz, der snuppede prisen som årets lukker. En spiller, som er suveræn til at clucthe og levere varen, når det gælder allermest.
Årets åbner
-
1. NiKo - (165 point)
-
2. rain - (71)
-
3. xertioN (26)
Den næstesidste pris fra panelet gik til NiKo, der, med sit høje individuelle niveau, sikrede sig titlen som årets åbner. Mere præcist en spiller, som brillerer til at skabe plads for sit hold og give en fordel is starten af runden.
Årets highlight
-
1. ZywOo
-
2. m0NESY
-
3. cadiaN
ZywOo snupped endnu en pris, da han, med sit uvirkelige clutch på Nuke mod G2, også gjorde sig fortjent til at have årets highlight.
HLTV Awards
Nu kom HLTV Awards Show mod finalen af prisuddelingen, da det nu kun var HLTV, der stod for at kåre de mest eftertragtede og vigtiste priser.
Årets rookie
-
1. NertZ
-
2. iM
-
3. Jimpphat
Heroics nye stjerneskud, NertZ, snuppede titlen som årets gennembrud foran iM, der fik sit gennembrud til majoren, og den unge MOUZ-spiller, Jimpphat.
Årets hold
-
1. Vitality
-
2. FaZe
-
3. G2
Vitality fik cementeret sig som verdens bedste hold i 2023, da holdet også snuppede prisen for det bedste hold. Det gjorde de foran CS2-mestrene fra FaZe og G2, der vandt både IEM Katowice og IEM Cologne.
Årets kvindehold
-
1. Nigma Galaxy
-
2. NAVI Javelins
-
3. Fluxo Demons
ESL Impact-vinderne, Nigma Galaxy, fik ikke særlig overraskende prisen for årets hold. Det kvindelige hold har vundet alle årets store turneringer på den kvindelige scene.
Årets kvindelige spiller
-
1. aNa
-
2. vico
-
3. tory
Det fulgte derfor også naturligt med, at aNa, der til daglig spiller for det russiske kvindehold, ville snuppe titlen som den bedste kvindelige spiller for 2023.
Årets spiller
-
1. ZywOo
-
2. NiKo
-
3. ropz
Til slut vandt ZywOo sin tredje pris, da han for tredje gang i karrieren kunne kalde sig for verdens bedste spiller. Den franske superstjerne har samtidig tangeret s1mples rekord.