Kom med feedback til Gamebox-formatet

Så er det nu, du kan byde ind med dine ideer og tanker til formatet til CS-turneringen til Gamebox i april.

Dust2.dk er igen i år hyret ind til at drive Counter-Strike-turneringen under Gamebox Festival, og modsat de to tidligere år, skal vi i år køre alle turneringerne og ikke kun Invitational.

Vi er derfor i gang med at udarbejde udkast til formater, så vi bedst muligt tager hensyn til alle deltagende hold, så alle får en god oplevelse.

Modsat de tidligere år er tanken denne gang, at alle hold starter i samme stadie, og at der derfor ikke er nogen, som inviteres direkte til Invitational, som dermed nedlægges som turnering.

Denne del vil både vi og Gamebox selvfølgelig også gerne have feedback på, men turneringen har desværre ikke tiltrukket sig nok interesse tidligere, og derfor er vi begyndt at tænke turneringen anderledes.

Herunder finder du udkast til et format, der rummer 64 hold i kvalifikationen og sammenlagt op til 80 hold. Grundtanken er, at alle hold er sikret mange kampe i løbet af eventet.

Se udkast til format og tidsplan her

Brug fanerne nederst i regnearket til at se de forskellige turneringer og tidsplan hertil.

Spørgsmål og feedback må meget gerne skrives som en kommentar til denne artikel. Du må også meget gerne komme op med helt andre ideer og typer af formater, hvis du har nogle gode ideer.

Vi lover ikke at rette os efter det, da vi skal se det store billede og tage hensyn til alle, men vi lover at lytte og tage det med videre i arbejdet med at fastlægge det endelige format til Gamebox 2024 fra den 19.-21. april i Herning.

#1(Med 3 svar)
17. januar 2024 kl. 16:49
stenvang
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Overall synes jeg helt klart det ser fedt ud. Og hvem elsker ikke swiss

Dog synes jeg vejen til C er for lang. Hvis man er et hold som høre til C. Så synes jeg heller at round robind skal hede sådan her

1=a
2=B
3=B
4=C

på den måde har man også mere tid. til at skabe sjove og gode kampe. for de hold som ikke er gode nok til a og b.
#2(Med 2 svar)
17. januar 2024 kl. 16:56
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
God tanke og også en vi selv har talt om. Sidste år var der bare mange hold, som ikke tilmeldte sig kvalifikationen, men bare tilmeldte sig Open (B-turneringen) om lørdagen, så vi er nødt til at tænke ind i, at det skal være muligt.

Og så vil vi gerne sikre, at dem, der ryger tidligt ud af B, kommer i C, således at de får endnu flere kampe i stedet for at være ude til middag om lørdagen.
#6(Med 1 svar)
17. januar 2024 kl. 22:46
stenvang
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Nu har jeg ikke selv adgang. Til at se de hold som deltog sidste år.

Hvis der var mange noobs med sidste år. Tror jeg mit format passer godt. Så man ikke ser så mange 0-13 kampe. Men hvis ikke det var tilfældet sidste år. Så synes jeg helt klart jeres er et rigtig godt bud på et fedt event
#9(Med 0 svar)
19. januar 2024 kl. 09:15
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Der var bare mange sidste år, som ikke gad spille kvallen om fredagen. Der ville de hellere hygge sig og så først starte direkte i B lørdag. Så jeg er lidt nervøs for, at dit bud ender med, at nogen ryger i C fredag aften men så skal vente på C starter lørdag eftermiddag. Det er lang tid uden kampe.

Hvis alle deltog i kvallen fredag havde vi også helt klart gået med dit bud.
#3(Med 2 svar)
17. januar 2024 kl. 17:49
smed
Kunne være en fornøjelse med en bar der serverede indtil alle kampe var færdige - og at dem, som bor tæt på kunne komme og se med HELE aftenen og ik bliver smidt ud klokken 20. Om I har noget at skulle have sagt på det område, ved jeg ikke :-)
#4(Med 1 svar)
17. januar 2024 kl. 18:14
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Jeg sørger for at sige begge ting videre. Du er ikke den første, der kommer med det her input.
#8(Med 0 svar)
18. januar 2024 kl. 00:26
smed
Fedt :)
#5(Med 0 svar)
17. januar 2024 kl. 21:19
d0nut
-sYnck
#7(Med 1 svar)
17. januar 2024 kl. 23:57
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Kan man på nogen måder strikke det sammen, så ikke alle finaler spilles samtidig? Jeg tænker umiddelbart, at det er noget af det, som kan have værdi for i spillere i C - deres 15 minutes of fame :)
#10(Med 0 svar)
19. januar 2024 kl. 09:21
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Ja, men det vil så koste nogle bo3-kampe, så håber da nogle af de potentielle C-hold snart melder ind med noget, så vi kan lave det bedst muligt ud fra deres ønsker og behov.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.