Kinesere skal spille IEM på hjemmebane
Til april rejser verdens bedste Counter-Strike hold mod Kina for at deltage ved IEM Chengdu, og her spiller ikke bare et men to mandskaber på hjemmebane.
TYLOO har nemlig kvalificeret sig til IEM-turneringen ved at slå TheMongolz i den afgørende kamp i den asiatiske kvalifikation.
Anden gang blev dermed lykkens gang for TYLOO, der først forsøgte sig i den kinesiske kvalifikation, hvor de dog tabte finalen til Lynn Vision. TYLOO blev herefter også inviteret til den asiatiske kvalifikation, hvor de altså gik hele vejen.
TYLOO slog TheMongolz med 2-0 i upper-finalen og gentog succesen i finalen, hvor det ligeledes endte med en sikker 2-0 sejr til kaze og co.
Deltagerlisten til IEM Chengdu er nu næsten komplet. Den allersidste plads går til vinderen af den europæiske lukkede kvalifikation, der afvikles fra den 8. til den 10. februar.
Falcons, Eternal Fire, BetBoom og BIG er inviteret til den lukkede kvalifikation, mens yderligere fire hold findes gennem åbne kvalifikationer.
Deltagerlisten til IEM Chengdu:
Partner:
-
Astralis
-
Heroic
-
FaZe
-
MOUZ
-
G2
-
FURIA
Inviteret udfra ESLs rangliste:
-
Complexity
-
Virtus.pro
-
Cloud9
-
Monte
Kvalificeret:
-
Lynn Vision - China
-
TYLOO - Asia
-
9z - South America
-
M80 - North America
-
Grayhound - Oceania
-
Europe Closed Qualifier
IEM Chengdu spilles fra den 8. til 14. april.