XI jagter førstepladsen tirsdag aften
POWER Ligaen er ved at nå midtpunktet for sæsonen.
Det betyder også, at vi så småt er ved at kunne danne os et overblik over styrkeforholdet mellem de otte hold, og her har der særligt været én stor overraskelse i denne sæson.
Det var nok de færreste, der havde regnet med at se XI Esport ligge og kæmpe med i toppen af POWER Ligaen, men det er ikke desto mindre realiteten, da Dengzoes tropper har en meget reel mulighed for at ligge nummer et, når sæsonen runder midtpunktet. Det kræver bare en sejr over IMA PROBLEM tirsdag.
Jeg mener uden tvivl, at vi er blandt de fire bedste hold i Ligaen lige nu, så det er klart ambitionen at nå slutspillet. Vi vil jo allesammen enormt gerne med til finalerne på LAN - det er de oplevelser, man jagter, når man spiller så meget, som vi gør, fortæller Dengzoe til Dust2.dk.
XI-drengene begyndte at spille fuldtid inden sæsonen, og man skulle måske tro, at det var det, der har været udslagsgivende.
Det har det også, men spørger man holdets IGL, har det mere været udskiftningen af Pellyy til fordel for fez, der har været den største faktor i holdets nyfundne succes.
Fuldtidsordningen gør naturligvis en forskel. Jeg føler dog, den største grund til vores fremskridt niveaumæssigt, er indskiftningen af fez samt interne rokeringer i rollerne.
"Dem taber vi ikke til igen"
XI snublede mandag aften mod det, der inden denne spilleuge var ligaens absolutte bundprop, Preasy Rising.
Inden mødet med XI havde Equips mandskab 0 point efter fire kampe, men på noget overraskende vis fik de vist, at de så sandelig også kan spille med i POWER Ligaen, da de vandt 13-10 over XI.
Det kommer dog ikke til at ske, når de to hold mødes senere på sæsonen. Det er Dengzoe sikker på.
Vi taber en dum kamp i går. I min optik er Preasy Rising et hold, som vi er taktisk overlegne, hvilket også kan ses på vores T-side, hvor vi har totalt styr på dem. Jeg dummer mig to gange på CT, hvor jeg dør til pistoler, og så taber vi en clutch til Griller i en vigtig pengerunde. Så er det bare svært at vinde en Bo1-kamp, når man spiller MR12. Med alt respekt, så havde Preasy da også en god dag i går, men dem taber vi ikke til igen, slår Dengzoe fast.
XI skal tirsdag afslutte første halvdel af sæsonen, når de møder IMA PROBLEM, der ligger sidst i divisionen.
Stillingen i POWER Ligaen:
Sådan sender Dust2tv tirsdag:
18:00 - IMA PROBLEM vs. Atlantic
19:00 - CEPTER BITSKINS vs. Sashi Esport
20:00 - Esport Harte Omega vs. XI Nordcom
21:00 - Maknitude vs. Floki Esport
22:00 - E20 vs. Fluxile