Espionage falder på målstregen
Så tæt på og så langt fra.
Der var bare ikke mere gas i tanken for Espionage, da de tabte i finalen af IEM Chengdu-kvalifikationen til Nemiga, efter at have spillet en marathonkamp mod AMKAL tidligere på dagen.
146 runders Counter-Strike nåede Espionage at spille i den lukkede kvalifikation i dag.
96 runder mod AMKAL, hvor de til sidst haltede sig over målstregen på Mirage efter at have spillet fem gange overtid.
Og så 50 runder mere mod Nemiga, hvor danskerne selvfølgelig tog en overtid mere på første map, der desværre endte med at gå Nemigas vej.
Andet map var Nuke og Espionages valg, men der var bare ikke mere saft og kraft i det danske mandskab, der måtte se sig slået 13-7.
IEM Chengdu 2024 skal spilles til April og har bl.a. Astralis, Heroic, FaZe, Virtus.pro, G2, MOUZ, Cloud9 og Complexity på deltagerlisten.
Det havde derfor været en stor, stor bedrift for Espionage, havde de vundet kvalifikationen, men IceBerg og kompagni kan være mere end stolte af deres præstation frem til finalen.