G2 ER KLAR TIL MAJOREN
HooXi skal til majoren.
Sammen med sit hold G2 er den danske kaptajn nemlig på det første hold, der har sikret en billet til majoren i København.
I den afgørende kamp var det særligt de to helt store stjerner NiKo og m0NESY, som var afgørende, og kan de holde niveauet fra denne kamp, kan G2 blive rigtig farlige i København i marts.
På første map mod FaZe startede det lige ud med en 6-6-score ved halvleg på Anubis, men efter sideskiftet viste G2 høj klasse, som de generelt har gjort på Anubis. Med HooXi og NiKo i front bankede G2 nemlig FaZe i anden halvleg og hev en 13-8-sejr hjem.
Andet map tegnede også til at blive helt lige mellem de to giganter. FaZe kom dog bedst ud af første halvleg efter at have vundet seks runder i træk, da den stime sikrede dem en 7-5-føring på T-siden af Ancient.
Endnu en gang var det dog HooXi, som kaldte en forrygende T-side for G2. Med NiKo og m0NESY i front ødelagde stjerneholdet gang på gang FaZes defensiv.
G2 gav blot to runder væk på hele deres T-side, og scoren blev derfor kun minimalt tættere end map et, da G2 hev sejren hjem med cifrene 13-9.
3-0:
G2
2-0:
Virtus.pro
NAVI
2-1:
Eternal Fire
KOI
fnatic
FaZe
BetBoom
1-2
Falcons
9 Pandas
AMKAL
Enterprise
0-2:
3DMAX
NIP
Into the Breach
SAW