Gamebox Festival 2024 slår besøgsrekord
Det skriver Gamebox i en pressemeddelelse søndag aften.
Derudover var der hele 2.100 spillere tilmeldt til Gamebox hen over weekenden i flere forskellige spiltitler.
I 2022 var der 8.600 gæster, men besøgstallet er steget til næsten det tredobbelte, to år senere.
Den administrerende direktør i MCH A/S, Georg Sørensen, løfter sløret for, at Gamebox Festival i foråret 2025 vender tilbage.
Vores mange gode og aktive samarbejdspartnere har skabt unikke oplevelser for de tusindvis af gaminginteresserede besøgende i mange aldre, og i fællesskab har de sammen skabt den gode og helt særlige festivalstemning. Det glæder os rigtig meget, og med de mange positive tilkendegivelser fra samarbejdspartnerne ser vi meget frem til den fortsatte udvikling af Gamebox Festival frem mod næste udgave i foråret 2025.
CS-turneringen Gamebox Masters blev tidligere på søndagen vundet af et overraskende mandskab fra MASONIC, der spiller i POWER Ligaens 1. division.
I løbet af slutspillet sendte MASONIC både POWER Liga-holdene XI og CPH Wolves ud af LAN-turneringen, inden de i finalen tog sig af Astralis Talent i en 2-0-sejr.
I de andre CS-turneringer, vandt Ølgod Efterskole 1 Gamebox Open, da de mødte S25 Kronjyllands Talent i finalen, mens 5FedeFingre vandt Gamebox Casual.