Søger du hold til næste sæson?
20D : 19T : 01M : 02S
Lucky var Sashis bedste spiller i den seneste sæson af POWER Ligaen.

POWER Liga-vinder inviteret til turnering

Med titlen og pengene i POWER Ligaen følger også en invitation til Skin.Club Summer Cup.

For tredje gang i streg løb Sashi som organisation med POWER Liga-trofæet, som foruden præmiepengene også er blevet belønnet med en invitation til Skin.Club Summer Cup.

Skin.Club Summer Cup består af otte hold, der spiller med om den samlede præmiepulje på 111.000 kroner, hvoraf 89.000 kroner går til førstepladsen. Turneringen spilles med GSL-gruppespil, hvorefter de to bedste fra hver gruppe er videre til slutspillet.

Udover Sashi har svenske Johnny Speeds også kvalificeret sig gennem Dust2-regi, da holdet vandt den allerførste Dust2 Sweden Masters.

Russiske Fluffy Gangsters kvalificerede sig som de eneste gennem den åbne kvalifikation, der blev afviklet mandag aften.

Resten af deltagerlisten udgøres af flere hold uden for top 50, men mest nævneværdigt får TSM sin officielle debut med sit danske hold til turneringen, ligesom også refrezh og raalz spiller med under 9INE-banneret.

Deltagerlisten til Skin.Club Summer Cup er:

  • Danmark TSM

  • Danmark Sashi

  • 9INE

  • Sverige Johnny Speeds

  • Endpoint

  • Fluffy Gangsters

  • Insilio

  • Passion UA

Turneringen løber af stablen den 8. til 13. juli. Grupperne er endnu ikke offentliggjort.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.