WOPA VINDER POWER LIGAEN SÆSON 27
LIVE
roeJ har ikke været i officiel kamp siden april.

Gaimin Gladiators sætter kløerne i roeJ og nicoodoz

Den danske duo fuldender holdkortet hos Gaimin Gladiators, som tirsdag morgen bænkede Patti og salazar.

Gaimin Gladiators er igen fuldtallige, da de tirsdag middag har præsenteret roeJ og nicoodoz.

Tidligere tirsdag bænkede Gaimin Gladiators Patti og salazar, og ændringen kom for at skabe plads til de to danskere, som har spillet sammen i både Copenhagen Flames, fnatic og Preasy.

roeJ og nicoodoz er dermed også genforenet, efter nicoodoz omkring nytår blev købt af HEROIC og har tørnet ud der frem til maj, hvor han blev bænket til fordel for degster.

For roeJs vedkommende markerer dagens skifte enden på en næsten fire måneder lang periode uden et hold, da han og resten af Preasy blev opsagt i april.

Siden da spillede han for en kort stund videre med refrezh, TMB og resten af ex-Preasy, inden han søgte videre på egen hånd efter et par uger.

I forbindelse med udskiftningerne oplyser casle, der er coach for Gaimin Gladiators, til Dust2.dk, at Nodios skal være IGL for holdet, som lige nu ligger nummer 40 i verden.

Dermed er Gaimin Gladiators nu:

  • Danmark nicoodoz

  • Danmark roeJ

  • Danmark Queenix

  • Danmark Nodios

  • Danmark kraghen

  • Danmark casle (Coach)
    --

  • Danmark Patti (Bænket)

  • Danmark salazar (Bænket)

#1(Med 3 svar)
23. juli 2024 kl. 11:51
DOMINA7HOR
Klart en opgradering når det kommer til firepower. Men hvornår, hvis overhovedet, har Nodios sidst været IGL?

At de ikke også henter en decideret IGL, hænger vel klart sammen med, at de holder på en core af tre spillere fra det nu forhenværende lineup. Og så har de vel ikke været i nærheden af - økonomisk set - på nuværende tidspunkt, at kunne hente f.eks. HooXi eller cadiaN.

Anyways, nu skal de, med disse to opgraderinger, forsøge at holde dem selv i spil til en RMR-plads, hvor de hænger på med det sidste af kløerne. Så må vi se hvad der ellers sker omkring eller efter årsskiftet, eller efter majoren, hvor jeg sagtens kan se dem opgradere yderligere.
#3(Med 0 svar)
23. juli 2024 kl. 12:01
Udknud
De håber nok at holde sig i top 48 ved at beholde 3 spillere (der er tilsyneladende ingen straf i indtjente point på Valves rangliste ved at skifte 2 spillere) og hvis det skulle lykkedes så signer de måske Hooxi efterfølgende hvis han er til at betale :)

Men bliver det ikke meget close om de holder sig i top 48.. hmm 🤞🤞
#23(Med 1 svar)
25. juli 2024 kl. 21:36
GET_LEIF
Det sjove ved de sociale platforme er, at man uanset forståelsen for tingene kan dele sine holdninger og meninger. Jeg gør det sgu også tit selv! :o

Hvilke roller har Nodios haft på sine tidligere hold siden du mener, at det er mærkeligt med ham som IGL?

Hvad økonomi er der i den nye organisation i forhold til køb af nye spillere?
#28(Med 0 svar)
26. juli 2024 kl. 15:18
DOMINA7HOR
Har du personlig aktie i holdet? Det lyder lidt sådan på dine kommentarer 😅

Jeg skrev ikke noget om, at jeg finder det mærkeligt med Nodios som IGL. Jeg finder det til gengæld mærkeligt, at du finder det mærkeligt, at flere stiller spørgsmåltegn ved ham som IGL. Fordi han var været second caller, har en stor stemme på holdet, og er en dygtig kommunikator, gør ham ikke absolut nødvendigvis til en dygtig IGL. Men han skal selvfølgelig have en fair chance.

Jeg stillede egentlig blot spørgsmålet, "hvornår, hvis overhovedet, har Nodios sidst været IGL?" Og jeg er åbenbart ikke den eneste, som har stillet det spørgsmål, hvilket vel er meget naturligt.

roeJ har fritstillet, så han kunne hentes kvit og frit. Eneste de har betalt en skilling for, er nicoodoz. Og jeg kan ikke forestille mig andet, end at de har lempet deres krav.

Ellers snakkes vi ved om et halvt års tid. Så må vi til den tid se om Nodios stadig er IGL.
#2(Med 0 svar)
23. juli 2024 kl. 11:56
Lunar
Ærgerligt at se patti og salazar gå
Men det er fandme svært når man bliver erstattet af RoeJ og Nico.
Flashbacks til nawk og dev1ce
#4(Med 0 svar)
23. juli 2024 kl. 12:11
wadion
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
roej og nicoodoz er virkelig også en varm kombo! Håber at det kommer til at gå GG godt og de kan vise det danske flag frem!
#5(Med 3 svar)
23. juli 2024 kl. 12:14
JakobHelms
Enig i det er en rigtig fin kombo de henter her. Glad for at de også giver Nodios chancen som IGL, men mon ikke det bliver betydeligt nemmere at friste en af de andre danske IGLs når vi når til at RMR-invitationerne skal sendes ud, og at man så trods alt har chancen for at komme med til majoren via en substitution, i stedet for at sidde og se med hjemmefra.
#8(Med 2 svar)
23. juli 2024 kl. 14:43
Frankyou
Glaive havde været et blæret bud på sigt
#13(Med 1 svar)
23. juli 2024 kl. 15:56
JakobHelms
100%, men ENCE har jo - angiveligt - været tydelige om at han ikke er til salg, og selv hvis han var tror jeg ikke han ville ende så lavt nede ad ranglisten :-)
#20(Med 0 svar)
24. juli 2024 kl. 19:19
Frankyou
Nej, det tror jeg bestemt, du har ret i. Det ville bare klæde glaive at komme på et dansk hold, som ligger lige et par niveauer under de bedste, for så at bygge på med talenter som Nico og Røj og måske ende med at have noget, der var sit eget tier 1 projekt.
#6(Med 0 svar)
23. juli 2024 kl. 12:34
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Salazar har længe været holdets "værste" brik, men har jo også vist af flere omgange hvorfor han har været en del af holdet, håber han lander på benene et godt sted. Ingen tvivl om at nicoodoz er en opgradering.

Roej ind for Patti og så med Nodios som IGL bliver virkeligt interessant at følge. Kan godt have mine tvivl om det kommer til at fungere men roej er sprængfarlig og en supergydtig spiller. Patti har vist nogle superstærke takter i og omkring majoren som jeg håber gør at der sidder nogle hold på top 30 niveau som sidder klar med en kontrakt til ham!
#7(Med 2 svar)
23. juli 2024 kl. 13:35
AwF
Salazar skulle jo ud. Han har slet ikke vist niveauet og har vel de dårligste stats for en awper på et top 50 hold jeg nogensinde mindes at have set.

Ærgerligt at se Patti gå. Ville gerne have set ham prøve sig som IGL med disse navne fremfor at smide den videre på Nodios.
Jeg synes det lugter af fremtidig Hooxi return og at Nodios er en “midlertidig” satsning som virkelig skal springe i luften for at være her længe.
#25(Med 1 svar)
25. juli 2024 kl. 22:53
GET_LEIF
Underlig kommentar.
#27(Med 0 svar)
26. juli 2024 kl. 01:32
AwF
Du føler dig i hvert fald mærkværdigt ramt overfor alle som synes det var fornuftigt at skippe Salazar og finder det mærkværdigt at Nodios skal calle her.
#9(Med 1 svar)
23. juli 2024 kl. 15:13
ninka
Virkelig kedelig afslutning på den rejse og det arbejde de 5 drenge startede sidste sommer, men med deres flotte kvalifikation og major resultat har det nok været worth.

Synes desværre ikke tilgangen af Casle har givet noget positivt til dem, trods han ellers var ude og selv promovere hans evner og muligheder med det her hold under majoren. De har desværre ikke formået at genfinde noget drive efter major. Tvært i mod har det lignet en identitetskrise ingame som jeg os tænker Casle har noget ansvar for og på den baggrund er det vel forståeligt der ska ske en udskiftning. det sagt forstår jeg personligt ikke nodios på IGL rollen han ligner den der tilter først og overtænker mest, men det er nok en midlertidig løsning op til RMR.

Alt held og lykke til Patti og salazar håber vi ser mere til dem synes de begge har potentiale at udvikle på salazar som ung awper og Patti både som en aggresiv spiller men os hans stil som IGL.
#26(Med 0 svar)
25. juli 2024 kl. 22:56
GET_LEIF
Casle har gjort det fremragende. Nogle gange er der hold som overpræstere på selv de mest vanskelige vilkår. Hvad tænker du i forhold til Nodios? Han tilter først? hvor har du det fra? Altså er det i forhold til at man på cam er frustreret hvis man misser et skud eller? Hvad tænker du om Cadian når han viser dette eller nogle af de andre store IGL'er? Overtænker mest? kan du uddybe?
#10(Med 0 svar)
23. juli 2024 kl. 15:29
donner_furzz
Gode signings og fedt med Nodios som IGL!
#11(Med 2 svar)
23. juli 2024 kl. 15:39
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
roeJ og nicoodoz' agent er sgu en doven herre.
Han sælger altid den samme pakkeløsning.
#17(Med 1 svar)
23. juli 2024 kl. 17:46
vorborg
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
De plejer jo at gå top 10 i verden sammen :^)

Medmindre de kun får 1 måned sammen, så må de nøjes med 17-3 record
#19(Med 0 svar)
23. juli 2024 kl. 19:54
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
^_^
#12(Med 2 svar)
23. juli 2024 kl. 15:43
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
RIP slut med Roej stream 18 timer i døgnet :/
#14(Med 0 svar)
23. juli 2024 kl. 16:36
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
måske han er hentet ind som content creator/variety streamer
#16(Med 0 svar)
23. juli 2024 kl. 16:58
Kristja
Det er sgu sørgeligt 100p! Nyder sgu en god roej stream, og har fulgt trofast med på grinden.
- jeg var også helt 100 på, at han ville ende her, og da han pludselig ikke streamede længere, så var den i hus 😄
#15(Med 0 svar)
23. juli 2024 kl. 16:53
Kristja
Ret så obvious det blev roej, i og med han ikke har streamet de sidste par dage haha 🔥
Men jeg er fan, det er sgu varmt!
#18(Med 0 svar)
23. juli 2024 kl. 18:12
Pingomania
2 mega fedes spillere.

Men udefra set, så var Patti da en klasse over de 4 andre på holdet. Så er lidt i chok
#21(Med 1 svar)
25. juli 2024 kl. 10:19
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Patti spillede en klasse major. Tænker han skulle have haft chancen med nicodoz og røj.
Oh well, bliver spændende at følge.
#24(Med 0 svar)
25. juli 2024 kl. 21:43
z1mZe
Enig. Men jeg tror det er et forsøg på at lave en "G2" hvor man har 2 aktive riffler og IGL´en så skal vartage en mere passiv rolle. For mig at se er der ikke plads til Kraghen + Roej og en caller som Patti. Kraghen og roej har mange overlaps, så jeg tror det er et forsøg på at gøre plads til begge også beholde Nodios i mere supportive roller.
#22(Med 0 svar)
25. juli 2024 kl. 21:25
GET_LEIF
Det sørgelige ved alt dette er de tvivl spørgsmål som kommer omkring Nodios som IGL. Der må være tidligere trænere eller sågar spillere der har spillet med ham som kan fortælle lidt mere om hans arbejdsomhed, kommunikative evner og den supplerende rolle han ofte har haft til IGL'en. Det kunne sætte tingene i perspektiv i forhold til mange af dem som ikke har forståelsen for rollerne på et hold. Når det er sagt så det trist med udviklingen på holdet. Men lad os nu se om det ikke vender! Lets fucking go!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.