Danske organisationer slår sig sammen
Der er sket en sammensmeltning af organisationer i sommerheden.
SERA og Flares er gået sammen, melder de to organisationer ud på X. Set det nye logo i videon herunder.
Om sammenlægningen af de to organisationer fortæller Thorbek og Teacha (ejerne af SERA og Flares, red.) i en pressemeddelelse:
Vi er utrolig spændte på denne fusion og de muligheder, den bringer med sig. Ved at kombinere styrkerne fra Flares Esport og Sera Esport, kan vi skabe en endnu mere dynamisk og succesrig organisation, som vil være en magtfaktor på den danske Esport scene Målet er at bygge videre på de solide fundamenter, som begge organisationer har etableret. Vi ser frem til at arbejde sammen og opnå store ting under Sera-banneret.
Tidligere i pressemeddelelsen kommer organisationen målene og ambitionerne lidt tættere. Her skriver de, at "Fusionen mellem Flares Esport og Sera Esport er et skridt fremad mod at skabe en endnu stærkere organisation, der kan konkurrere på højeste niveau nationalt og med tiden internationalt."
I og med de to organisationer fortsætter under SERA-brandet, så betyder det også et farvel til navnet Flares og den genkendelige fugl fønix.
Sidste sæson havde SERA et hold i 1. division og et hold i 3. division D, mens Flares stod tegnet for et hold i 2. division A, to hold i 2. division B og et hold i 4. division D.
Det nye SERA Esport har stadig kun ZimZe tilknyttet som coach, men han kommer fortsat til primært at arbejde med SERAs førstehold. Han fortæller dog i organisationens pressemeddelelse, at der er lagt planer om at få tilknyttet coaches til de andre hold.